Socialistisk Arbejderavis
Nr. 99 – Januar 1994 – side 9
Marxisme i hverdagen
Familiens ansvar?
Martin B. Johansen
Stik imod al sædvane er de to tragiske knivdrab blandt unge i slutningen af 1993 ikke blevet fulgt op af det sædvanlige krav om længere straffe og mere politi.
I stedet har vi fået en række forargede beretninger om uansvarlige forældre, der tillader deres 12-14 årige børn at være ude om natten. “Det er utroligt skræmmende,” siger socialminister Karen Jespersen.
Nu kan man spørge sig selv, om det ikke er mere skræmmende, at vi åbenbart lever i et samfund, hvor det er farligt for børn at færdes ude, når natten falder på.
Men det egentlige problem er, at ansvaret for de to drab bliver skubbet over på forældrene, selv om det er åbenlyst for selv regeringen, at arbejdsløshed og sociale nedskæringer har gjort sit til at smadre en hel del familier
Det er vigtigt, at socialister går imod enhver forestilling om, at ansvaret for børns opdragelse alene eller i sidste ende ligger hos forældrene.
For det første ender det alt for ofte i vold, når forældre forsøger at gennemtvinge deres “ansvar” overfor børn og unge, der hellere vil gå rundt sammen med deres venner end sidde hjemme i familiens spændetrøje.
Familien som social institution
For det andet er familien slet ikke den “naturlige” institution for opdragelse af børn, som vi bliver bildt ind. Familien er en social institution, og som alle andre sociale institutioner har den et bestemt formål, som ikke har noget med menneskets natur at gøre.
Den moderne kernefamilie er derfor meget forskellig fra middelalderens familie, hvor mange generationer levede sammen. Kernefamilien er også radikalt anderledes fra den meget mere løse struktur, man finder hos mange "primitive" folkeslag, hvor fx børneopdragelsen som regel bliver varetaget af alle voksne i fællesskab.
Formålet med vore dages familie er først og fremmest at sørge for, at der er arbejdskraft til rådighed for produktionen. Familien er på den måde dels det sted, hvor arbejdskraften kan hvile ud og “lade op” til en ny arbejdsdag, dels det sted, hvor der bliver produceret nye generationer af lønarbejdere.
Kernefamilien er altså ikke en struktur, der er opbygget efter mænd, kvinder og børns behov, men er opbygget efter kapitalismens behov.
Alternativ til ensomhed
Når de fleste mennesker alligevel vælger at leve i kernefamilier, skyldes det to ting: For det første er der et betydeligt pres fra samfundet – fx i Hollywood-drømmen om “den eneste ene” eller i reklamernes lykkelige familier. For det andet er familien ofte det eneste alternativ til den ensomhed og isolation, som mange enlige oplever.
Men den daglige virkelighed for mange familier ligger meget langt fra det idylliske billede af familien som en enhed, der er præget af harmoni, kærlighed og omsorg.
Tværtimod er familien i højere grad, end man tror, en scene for fysisk og psykisk vold, for incest, for undertrykkelse af de enkelte familiemedlemmers udfoldelse.
Sociale nedskæringer
Oven i købet er forholdene for de fleste familier blevet værre gennem mange års sociale nedskæringer. Manglen på børnepasning, prisstigninger på dagpleje og daginstitutioner, forringelse af skolerne, lukning af fritids- og ungdomsklubber, arbejdsløshed, opskruet arbejdstempo – alle disse faktorer er med til at gøre livet endnu mere surt i de små hjem.
Derfor er der ikke noget underligt i, at mange unge vender ryggen til en familie, der ikke kan opfylde deres behov for fællesskab og udvikling. Samtidig er der mangel på jobs og lærepladser, og mange steder er der ikke andre fritidsaktiviteter end burgerbaren eller en overfyldt fritidsklub. Derfor er der intet underligt i, at der opstår bander blandt børn og unge, og at det nogen gange udvikler sig til kriminalitet.
Når der sker tragedier som knivdrabene, så er det ikke forældrene, der har svigtet deres ansvar for en umulig opgave – så er det samfundet, der svigter sit ansvar for at tilbyde børn og unge ordentlige muligheder for et ordentligt liv.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed