Socialistisk Arbejderavis
Nr. 99 – Januar 1994 – side 12
Bille August/Isabel Allende: “Åndernes Hus”
Kærlighed i blodig kulisse
Jacob Nøhr Schubart
En blændende god forfatterinde, en velskrevet bog, et smukt kontinent, et stykke spændende historie, et tyskfinansieret millionbudget, nogle skuespillerstjerner fra Hollywood og en dansk instruktør. Dette er den stensikre opskrift på en filmsucces.
Instruktøren Bille August har formået at lave en virkelig flot film, som fortæller en historie om kærlighed og mennesker. Handlingen foregår i Chile fra starten af dette århundrede og frem til det blodige militærkup i 1974. Men de historiske begivenheder danner kun kulisse for filmens egentlige hovedtema – kærligheden.
Bille August har taget udgangspunkt i kernefamillien, som det sted hvor kærlighed og tilgivelse trives bedst. Filmen lægger sig meget op ad de værdier, der er i højsædet i dag, og som gør den lille kernefamillie til centrum og holdepunkt i tilværelsen.
Dette adskiller sig fra bogen, som mere negligerer familiens rolle og istedet koncentrerer sig om huset (åndernes hus), hvor familien bor. Dette hus er et sted, hvor mange forskellige mennesker kommer og går, og hvor åbenhed, tolerance og kærlighed gælder for alle mennesker.
Det er nogle fremragende skuespillerpræstationer vi bliver præsenteret for og især Jeremy Irons formår flot at sklidre den lede godsejer og familieoverhoved Esteban Trueba, som dog bliver tilgivet til sidst. Desværre fik jeg også til sidst en smule medlidenhed med denne voldelige, undertrykkende og tyranniske mand.
Esteban bliver desværre også et billede på borgerskabets reaktion ovenpå militærkuppet. Esteban bliver chokeret over militærets brutale og blodige fremfærd, og han fortryder sin støtte til denne morderbande, som overtager magten i landet.
Det betyder, at filmen tegner et forkert billede af militærkuppet og i høj grad bagatelliserer borgerskabets meget aktive rolle i de tragiske begivenheder. Sandheden er, at det chilenske borgerskab fuldt ud støttede kuppet for at redde deres egne privilegier og rigdom.
Borgerskabet forsøgte bevidst at sabotere den reformproces, som folkefronten stod for. Da arbejderklassen for alvor kom på gaden, valgte borgerskabet at støtte militæret økonomisk, og det direkte opfordrede militæret til at gribe ind. Den dag i dag sidder militæret stadig på magten, med støtte fra borgerskabet, som ønsker denne militære magt til at holde den chilenske arbejderklassen nede med.
Flimen er i stor stil et stykke amerikansk kulturimperialisme. Fordi instruktøren har valgt at lade engelsktalende skuespillere besætte rollerne. De er nogle virkelig fremragende skuespillere, men det virker utroværdigt, at chilenere snakker engelsk og jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke har fundet nogle chilenske skuespillere til at spille rollerne som chilenerne.
Hvis man ser bort fra filmens utroværdighed, i forhold til de historiske begivenheder er det absolut en seværdig film.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed