Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 99 – Januar 1994 – side 13

Hip hop er ikke vold men oprør

Jens Loller

Mediernes billede af Hip hop er falsk. Hip-hoppere er ikke specielt voldelige. Hip-hop handler om lige vilkår for alle.

Når en kasketklædt femtenårig stikker en 17 årig i maven med en kniv, så han dør, gøres den femtenåriges uniform – Hip-hop-kasketten – til symbolet på det onde.

Hverken politikere eller medier griber i egen barm og spørger, hvad det er for et samfund, der skaber femtenårige mordere.

Hvis de gjorde det, ville de hurtigt komme til at rette skytset mod sig selv som forvaltere af et sygt samfundssystem.

Michael C.U.P. fra Hip-hop miljøet på Amager forklarer de unges tendenser til grovere vold sådan: “Det hele er bare blevet mere råt.”

Ingen fremtid

“Og så tror jeg, det er fordi mange ikke har nogen fremtidsudsigter. Det hele er mere håbløst. Nu f.eks.min lillebror, han vil gerne være automekaniker.

Han sendte 140 ansøgninger uden resultat og var ved at gå op i limningen.

Heldigvis fik han så en læreplads; men ellers kunne han da godt have gjort noget dumt i frustration. Sådan er der mange, der har det.”

Vold og kriminalitet blandt unge er godt medie-stof, og har de unge andre budskaber, drukner de ofte i jagten på den gode historie.

Christoffer Rohr, som var sammen med Kenny, da han blev myrdet på hovedbanegården i november, fortæller:

Vi keder os

“Kort efter blev jeg interviewet til TV; men det eneste, de bragte, var det, jeg sagde om bander og kriminalitet. Alt det om hvorfor vi kedede os, var de ikke interesserede i.”

Hip-hoppere som en særlig kriminel del af ungdommen bliver den almindelige forklaring på problemerne.

På en skole på Amager gik man så vidt, at man forbød de unge at gå med kasketter, fordi de virkede truende. Heldigvis blev forbudet boykottet.

Hip-hopperne er ikke en særlig kriminel del af ungdommen. Tværtimod er Hip-hoppernes værdier anti-vold, anti-narkotika og anti-racisme.

Fattigdom i ghettoer

Om Hip-hoppens rødder forklarer Michael: “Hip-hoppen startede i Bronx og førende rappere som Grand Master Flash var meget optaget af de problemer, ghettoernes beboere oplever; politiets overgreb, arbejdsløsheden og de manglende uddannelsesmuligheder blandt sorte unge.

Næsten samtidig opstod Hip-hoppen i LA’s store sorte ghetto: South Central. Omdrejningspunktet var det samme; men var her utrolig påvirket af bandekrigen mellem Crips og Bloods.

Her udviklede gangster-rappen sig, med dens beskrivelser af krig mod politiet og forherligelse af våbenbrug.

Denne forherligelse har efterhånden taget overhånd, og det virker forkert når rap-stjerner, der har deres på det tørre i millionvillaen i Hollywood, fortsætter med at forherlige våbenbrug, selv om det måske er det modsatte, der er brug for,” siger Michael.

Selvom de færreste Hip-hoppere siger det direkte, udtrykker rappen et håb om en verden, hvor racerne kan leve fredeligt side om side, og hvor de sociale goder er mere retfærdigt fordelt.

I det lys er det ikke så mærkeligt, at Hip-hoppen har sine stærkeste danske rødder på Amager og i brokvartererne.

Et anstændigt liv

Det er her, man kraftigst mærker følgerne af, at samfundet ikke kan leve op til et krav om at tilbyde folk et anstændigt liv.

Når man skærer ned på ungdomsklubber og sætter kontingentet op til ungdomskolerne, kan det ikke overraske, at mange unge hænger på gadehjørnerne.

Og at de nogen gange gør noget dumt. Om mulighederne for at udfolde sig i ungdomsklubberne siger Christoffer:

“Vi var en del i klubben der var begyndt at spille musik; men klubben havde ikke penge til et musikanlæg.

Derfor ansøgte vi SSP (skole-, socialvæsen og politi-samarbejdet) om nogle penge, fordi vi mente, det ville være forebyggende, at vi kunne beskæftige os med noget, vi havde lyst til.

De svarede, at det kunne der ikke være tale om, da vi var kriminaliserede i forvejen.”

I stedet for at bevilge penge til et bedre uddannelsessystem og ungdomsklubber og presse erhvervslivet til at tage flere lærlinge, vil man løse voldsproblemet ved fx at lade politiet foretage massevisitationer af unge a lá fremgangsmåden på Christiania.

Det vil med garanti kun skabe flere problemer, end det løser.

Stop volden

Så er der mere substans i bevægelsen Stop Volden, som bl.a. Michael har været med til at starte.

Bevægelsen kører uafhængigt af institutioner, og alle kan være med.Arbejdet består i at fremme de gode sider ved Hip-hop ved oplysning, koncerter, blade osv. 2.juledag afholdt foreningen en yderst velbesøgt og fredelig koncert i den Grå Hal.

Når folkeskolerne starter op efter jul, ligger der foldere klar til uddeling.

Hvis du vil være medlem af Stop Volden, kan du henvende dig på Nørrevoldgade 23, 1.tv., tlf.: 33135222. Medlemskab er gratis.

Se også:
SAA 99: For få tilbud til unge

Flere artikler fra nr. 99

Flere numre fra 1994

Se flere artikler af forfatter:
Jens Loller

Siden er vist 2275 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside