Socialistisk Arbejderavis
Nr. 99 – Januar 1994 – side 15
Socialister og Videnskab
Truer forureningen vores fremtid?
Martin B. Johansen
Et stop for forurening og misbrug af jordens resurser, kræver et opgør med den fri konkurrence.
Det blev en våd jul for mange i Vesteuropa i år. Efter kraftige regnskyl gik flere af de store floder over deres bredder. Rhinen satte således det indre af Køln under vand. I Holland måtte tusinder evakueres.
Denne gang var det Europa, der blev ramt af vejrets luner. I sommer var det USA, der oplevede, at de store floder ikke kunne stå for vandmasserne. Også her lagde oversvømmelser store arealer under vand.
Mange peger på, at dette er konsekvenser af luftforureningen. Ødelæggelsen af ozonlaget og forøgelsen af drivhuseffekten – som kan føre til stigning af vandstanden i havene og ændre vejrforholdene drastisk – er miljøproblemer i et omfang, som aldrig er set før.
Nedbrydelsen af ozon-laget vil føre til udbredelse af hudkræft og nedgang i udbyttet af mange afgrøder.
Ændringer i klimaet
Desuden vil mange organismer i starten af fødekæden blive skadet. Ingen kender præcist konsekvenserne af forøgelsen af drivhuseffekten, men det er sandsynligt, at en hurtig stigning i temperaturen vil ændre de klimatiske forhold hurtigere end planter og dyr kan nå at tilpasse sig og dermed forvandle store dele af jordkloden til ørken.
Mange mennesker erkender, at kapitalismens penge-griskhed betyder, at virksomhederne ikke tager de nødvendige hensyn til miljøet.
Men spørgsmålet er, om det er nok at afskaffe kapitalismens profitjagt, eller det i virkeligheden er på høje tid at bremse op for væksten i industrien og i sidste ende begrænse menneskehedens materielle levestandard.
Ikke et nyt problem
Problemerne er ikke nye. Det har været kendt i 20 år, at CFC-gasser ødelægger ozon-laget. Allerede i 1978 vedtog USA’s regering at standse brugen af CFC i spraydåser.
Men den kemiske industri fandt næsten lige så hurtigt ud af, at det nok var en bedre idé at udstyre mennesker med hatte, solbriller og solcreme end at fjerne CFC-gasserne fra produktionen.
Drivhuseffekten har været kendt endnu længere. Processen blev videnskabeligt beskrevet allerede i 1827, og forskeren Svante Arrhenius beregnede i 1890erne, at en fordobling af CO2-koncentrationen i atmosfæren ville forøge temperaturen med 4,5 grader.
Den beregning bekræftes af de nyeste vurderinger. Drivhuseffekten er dog en kompliceret affære.
Den har eksisteret så længe, der har været liv på jorden, og uden den ville jorden være 35 grader koldere. Det er ikke i sig selv et problem, at jorden bliver varmere. Klimaet har hele tiden ændret sig i jordens historie.
Ved langsomme forandringer kan plantelivet nå at tilpasse sig til nye forhold og på den måde opretholde balancen.
Problemet er, hvor hurtigt forandringen sker.
I dag ændres drivhuseffekten i et tempo, der kan medføre, at plantelivet udryddes hurtigere end det bliver erstattet af ny bevoksning. Og det kan forrykke balancen i atmosfæren meget drastisk.
Mindre forurening
Men det behøver ikke at gå sådan. Over halvdelen af stigningen i drivhuseffekten skyldes enten afbrænding af olie og kul eller udstødningsgasser fra biler.
Den umiddelbare metode til at begrænse drivhuseffekten er at bruge mindre energi. Og det er ikke nødvendigvis ensbetydende med mindre vækst og mindre industri.
I 1980erne forøgede Japan over en periode på 10 år produktionen med 46%, mens energiforbruget faldt med 6%. Årsagen var naturligvis, at stigende oliepriser tvang industrien til at bruge mindre energi.
Beregninger fra fx det engelske energiministerium viser, at stigningen i drivhuseffekten næsten kan halveres ved at forbruge energien mere rationelt og ved at bruge andre brændstoffer end kul og olie.
En anden stor del af udslippet af forurenende gasser kunne fjernes ved at effektivisere bilernes forbrug af brændstof.
De fleste store bilfabrikker har allerede udviklet prototyper, der kan køre 30-40 km pr liter, men har ikke sendt dem på markedet.
Naturens egne løsninger
Man kan også begrænse udslippet ved at udnytte naturens egne mekanismer. Planter er i sig selv en del af reguleringen af fx CO2 i atmosfæren.
Gennem forædling af fyrretræer har videnskaben udviklet en art, som kan være med til at begrænse udslippet. Desuden ville en årlig vækst på blot 1% i verdens skovareal opveje udslippet af CO2 fra afbrænding af kul og olie.
Ikke verdens undergang
Drivhuseffekten er ikke ensbetydende med verdens undergang. Mennesker er ikke magtesløse overfor den udvikling.
Og det er ikke nødvendigt at lukke al industri og vende tilbage til stenalderen.
Med den nuværende viden og teknologi er det muligt at gribe ind overfor opvarmningen af jordkloden.
Selv om der naturligvis kan vise sig nye tekniske problemer, så er det i dag ikke teknikken, der står i vejen for at begrænse forureningen.
Fri konkurence er problemet
Problemet ligger i den måde, verdens samfund er organiseret på. Mange regeringer kalder sig grønne og miljøvenlige og holder dyre konferencer for at standse forureningen.
Men de selv samme regeringer tilslutter sig samtidig til markedsøkonomien og den fri konkurrence.
Og den fri konkurrence betyder, at de enkelte virksomheder altid vil opfatte krav til begrænsning af forureningen som omkostninger, der stiller dem dårligere i konkurrencen.
Den kapitalistiske markedsøkonomi er en del af problemet og ikke en del af løsningen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed