Socialistisk Arbejderavis
Nr. 257 – 7. juni 2006 – side 7
Bolivia
De holder øje med Morales
Guy Smallman
Bolivias radikale præsident, Evo Morales, kom til magten efter en bølge af massekampe.
Morales sejr ved præsidentvalget i december 2005 var mere end noget andet et udtryk for en massebevægelse. Masseopstanden i oktober 2003, efterfulgt af den i juni 2005, var hver især med til at vælte en upopulær præsident, og åbnede op for nye magtfulde former for organisering fra neden. De seneste meningsmålinger viser, at Morales har opbakning fra omkring 80 pct. af befolkningen, og støtten til ham er endnu større i områder med mange indfødte, som er det folk, der er efterkommerne af de oprindelige beboere i regionen, og som har været udsat for undertrykkelse og ekskludering i over 400 år.
Morales er den første “rigtig indfødte“ præsident i Latin Amerika. Og endnu vigtigere, han bliver set som den, der repræsenterer bruddet med nyliberalistisk politik såsom privatisering, deregulering og virksomhedslove, som har domineret regionen i 20 år.
Hugo Blanco, en venstreorienteret peruviansk bondeleder, blev inviteret til den bolivianske præsidents indsættelse. Om stemningen i befolkningen skrev han: “En atmosfære af revolutionær proces svævede i luften og gennemtrængte folket. Evo talte tydeligt imod nyliberalisme, og den atmosfære er også afspejlet i det faktum, at justitsministerposten er besat af en kvindelig tjenestepige, der har været udsat for fysiske, psykiske og seksuelle overgreb, hvilket er mere eller mindre dagligdag i vores lande. Og derudover er beskæftigelsesministeren en fagforeningsmand“.
På den anden side er andre ministerier, såsom forsvarsministeriet, finansministeriet og socialministeriet, placeret sikkert i hænderne på højrefløjen.
Netop fordi Morales er kommet til magten, båret af en massiv folkelig bevægelse, står han også over for et dilemma. Han føler presset fra bevægelsen fra neden, men han bliver også presset fra andre kanter – nemlig fra den bolivianske elite, dem der omgiver ham i regeringen, Det Hvide Hus og fra de multinationale.
Morales fortalte for nylig i et interview med Paul Mason fra Newsnights, at “Man ønsker at fokusere på et område, nemlig at hjælpe de fattige, de indfødte, folkebevægelserne, arbejderne osv., men der er en anden lov, en anden forhindring. Der er masser af forhindringer, som betyder, at man ikke bare kan ændre tingene fra “borgen“. Jeg føler mig som en fange i nyliberalistiske love.“
Protester
Udover lufthavnsprotesterne i Cochabamba, Tarija, Santa Cruz og La Paz, hvor der blev lavet besættelser og krævet nationalisering, har de seneste uger ligeledes budt på en to-dages strejke i dele af Cochabamba, en national to-dages arbejdsstandsning blandt plejepersonale, der krævede en lønstigning på 10 %, samt aktioner blandt lærere og transportarbejdere. Det er tegn på, at selvom store dele af bevægelsen er glade for at arbejde sammen med Morales og regeringen, baseret på hans MAS parti, så er den ikke ophørt.
Særligt dem i bevægelsen holder øje for at se, om Morales indfrier to af sine vigtigste løfter. Det første er kravet om nationalisering af landets enorme gasressourcer, samt kanaliseringen af overskuddet herfra til programmer, der skal mindske fattigdommen. Det andet krav er et grundlovsgivende møde, hvor landets forfatning omskrives. Sådan et møde kunne samle de sociale kræfter, der er gået forrest i kampen mod nyliberalisme.
Nogle af dem fra bevægelsen, der har været involveret i tidligere opstande, venter til mødet er sammensat i august, før de seriøst begynder at presse på med deres krav.
af Guy Smallmann m.fl.
oversat af Sara Andersen www.socialistworker.co.uk
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed