Socialistisk Arbejderavis
Nr. 227 – 7. april 2004 – side 2
Overenskomststrejkerne i 1998
Strejken der handlede om andet end gær
Peter Iversen
Det er svært, men det kan godt lade sig gøre at få et mæglingsforslag til ny overenskomst forkastet ved en urafstemning. Sidste gang det skete var i 1998, da LO-området nedstemte forligsmandens mæglingsforslag, hvad der udløste en 11 dage lang storkonflikt på det private arbejdsmarked.
Der er ellers lagt mange hindringer for, at et mæglingsforslag kan stemmes ned. For det første er der sammenkædningsreglerne, som gør at de forskellige over-enskomstområder bliver kædet sammen, så kassedamen stemmer om maskinar-bejderens overenskomst og omvendt. For det andet kræves der en høj stemmeprocent og høj nej-andel for at et mæglingsforslag kan stemmes ned.
Derfor var der ikke ret mange ”eksperter”, der forud for urafstemningen om forligsmandens mæglingsforslag gav det en chance, at forslaget rent faktisk kunne risikere at blive nedstemt. Og fagtoppene havde da også anbefalet deres medlemmer at stemme ja.
F.eks. havde Dansk Metal’s hovedbestyrelse enstemmigt anbefalet medlemmer-ne at stemme ja. På et formands- og kasserermøde fra alle Metals afdelinger ville 160 anbefale et ja, mens kun 20 anbefalede et nej. Da stemmerne blev talt op havde 55 % af Metals medlemmer stemt nej.
Venstrefløjen i fagbevægelsen havde gjort kravet om en 6. ferieuge til hovedkravet op til overenskomstforhandlingerne. Der var blevet afholdt landsdækkende tillidsmandsmøder i Horsens og i København, hvor kravet om den ekstra ferieuge var sat i centrum. Og det krav vandt genklang, men ikke hos arbejdsgiverne. I stedet var arbejdsgiverne villig til at gøre juleaftensdag til en fridag, hvor de fleste alligevel havde fri.
Ligesom i år blev der i 1998 lavet forlig på de fleste overenskomster, da der først gik hul på Industri-området. Da forligsmanden fremsatte sit mæglingsforslag havde 98 % af områderne indgået forlig, men ligesom i år indgik forligene i det samlede mæglingsforslag.
I Industriforligene var der intet om den 6. ferieuge, men juleaften var nu blevet skrevet ind i overenskomsten som fridag. Det var stort set det samme i de andre indgåede forlig.
Der blev i pressen og ude på arbejdspladserne snakket meget om den ”julegave”. Max Bæhring, den daværende formand for Dansk Metal, fortæller at han ved en vis lejlighed på en bodega blev hilst sarkastisk af en flok smedesvende med tilråbet ”Hej Julemand!”
Skuffelsen var større hos medlemmer-ne, end fagtoppene havde regnet med. Da stemmerne var talt op måtte forbundene konstatere, at 56 % på det samlede LO-område havde forkastet mæglingsforslaget. Det var fredag d. 24. april, at nej-flertallet blev meddelt og konflikten var en realitet fra mandag d. 27. april.
Det var ikke kun fagtoppene, der blev taget på sengen over nej’et. Det gjorde såvel arbejdsgiverne som politikerne også.
Jeg husker selv tydeligt hvordan panikken ramte arbejdsgiverne, da det i løbet af fredagen blev klart at konflikten var en realitet fra mandag morgen. I den koncern jeg dengang var ansat i, blev der netop i den weekend afholdt en samarbejdsudvalgskonference for hele landet i Middelfart, så samtlige chefer og tillidsfolk inklusiv mig selv var væk fra arbejdspladserne, da beskeden fra forligsmanden kom, at der blev konflikt. For cheferne var det for sent at redde noget af den produktion, der var lovet færdig til levering i den kommende uge. Der blev svedt og snakket meget i telefon. Ren fryd for os andre.
Siden er reglerne blevet ændret, så der nu skal gå 5 dage fra en forkastelse til en konflikt kan bryde ud, så arbejdsgiverne får bedre tid til at forberede sig ovenpå en overraskende afstemning.
Poul Nyrup, der netop havde vundet folketingsvalget og fire år mere som statsminister, gik også straks i panik over strejken og indkaldte arbejdsmarkedets parter til møde om situationen. Men han kunne ikke undgå, at konflikten brød ud d. 27. april.
De fleste aviser udkom ikke under konflikten, men alligevel blev pressen – især den elektroniske – fyldt af historier om hamstringer. Folk hamstrede benzin og ikke mindst gær, fordi brødfabrikkerne blev strejkeramt. I månederne efter konflikten blev megen gammel gær smidt i skraldebøtten, fordi strejken var omme før husholdningerne kunne nå at bruge gæren.
Den socialdemokratisk ledede regering forberedte et indgreb i konflikten, men turde ikke gribe ind før 1. maj. Arbejdernes internationale kampdag blev i 1998 fejret midt under en storkonflikt. Det var om lørdagen i slutningen af den første strejkeuge.
Men i ugen efter 1. maj greb regeringen ind. Torsdag d. 7. maj fik regeringen ophøjet det forkastede mæglingsforslag til lov. Samtidig blev der givet nogle omsorgsdage til forældre med børn som et plaster på såret. Men der var langt til den 6. ferieuge. Fra fredag morgen havde Folketinget besluttet at videre strejker var ulovlige.
Utilfredsheden med regeringsindgre-bet i konflikten var stor. Der blev afholdt en stor demonstration på Christiansborg Slotsplads torsdag d. 7. maj – samme dag som regeringsindgrebet blev til lov. Men fagforeningerne og også den faglige venstrefløj bøjede af overfor den socialdemokratisk ledede regering. Det blev kun til protester mod den politiske indblanding i den frie forhandlingsret på arbejdsmarkedet. Alligevel kunne Dansk Arbejdsgiverforening oplyse, at ca. 6.000 arbejdere i den efterfølgende uge havde været indblandet i kortvarige arbejdsnedlæggelser mod indgrebet.
Konflikten i 1998 havde dog som konsekvens, at ved overenskomstforhandlingerne i år 2000 turde arbejdsgiverne ikke risikere en ny konflikt og gav den indrømmelse, der sikrede 5 ekstra feriefridage. Så læren er, at konflikt betaler sig – om ikke andet så på længere sigt.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed