Socialistisk Arbejderavis
Nr. 239 – 2. marts 2005 – side 6
Biografi: Mike Marqusee: "Chimes of Freedom"
Bob Dylan – Den politiske radikalismes supernova
Asta Land Olesen
Chimes of Freedom af Mike Marqusee fra 2003 er en tæt beskrivelse af Bob Dylan og hans kunst fra l961 og videre frem.. Forfatteren er amerikaner, men har boet i England siden 1970. Han beskriver indgående 60´erne og den politiske situation i USA og England på den tid, med Dylans egne ord fra et interview i 1985: “Amerika var meget straight og efterkrigsagtigt, småborgerligt og bornert: Kommunistskrækken, den “uamerikanske virksomhed“s komité med McCarthy, puritanisme, klaustrofobi m.m. Hvad der skete derudover var skjult, og der gik år før medierne overhovedet så hvad der skete, mens de prøvede på at kvæle det og kaldte det dumhed“.
Om bogen skriver Mike Davis, amerikanske forfatter og aktivist:- “I dette bemærkelsesværdige tilbageblik til bl.a. 60´er-kulturen genopdager jeg den glemte holdning og de politiske sammenhænge fra Dylan´s supernova – år.“ Derved redder Mike Marqusee en af de mest indtrængende poetiske stemmer i Amerikas historie fra den nedladende kynisme, han senere betragtede sit eget værk med.
I begyndelsen af tresserne flytter Bob Dylan fra Minnesota til Greenwich Village i New York. Det bliver en åbenbaring og et vendepunkt for ham. Han træffer folke-sangeren Woody Guthrie som var sin tids største og vigtigste sing-songwriter. Woody Guthrie er ikke blot revolutionær socialist og antifacist, han organiserer også solidaritets arrangementer for strejkende arbejdere. Sammen med Alan Lomax, Pete Seeger og Huddie Ledbetter (Leadbelly) præger og inspirerer disse musikere Bob Dylans egne sociale indignation og politiske radikalisering.
Massearbejdsløsheden og depressionen i 30´erne og uenigheden omkring det kommunistiske partis politiske degenerering, bliver til en del af Bob Dylans bagage . Den første store politiske protestsang kom i 1962, “Blowing in the Wind“. I 1963 deltager den 21-årige Bob Dylan i den amerikanske borgerrettighedsbevægelses demonstration for Jobs and Freedom i Washington DC. Sammen med andre kunstere og musikere som Peter, Paul and Mary, Odetta, Joan Baez og Josh White. Martin Luther King var hovedtaler og på sidelinien stod Malcolm X fra De sorte Pantere. Bob Dylan optrådte med sangen :“When the Ships come in,“ som han havde lavet á la Brechts Sørøverjenny, men up to date og meget skrap.
En af de andre store sange fra 60´erne var“ Only a pawn in their game“ (Kun en brik i deres spil). I det meste af Bob Dylans liv forstår han som en af de mest dristigste og dybeste når det handler om fattigdom og racisme.
Af andre markante sange, skal nævnes “A hard rain´s a-gonna fall “, fra Cubakrisens dage og “ Masters of war“, en ætsende anklage mod krigens bagmænd og løgnere. I lyset af Vietnamkrigen skriver Bob Dylan “The times they are a-changing“. Forfatteren beskriver hvordan Bob Dylan´s i takt med antikrigsbevægelsen og de sociale bevægelsers afmatning glider væk fra radikale ideer og over i nyreligiøs omvendelse. Alligevel sang han stadig de radikale tekster og producerede nyt. Han var i sit mod og i sin glød mod kapitalismen og nøden i verden en af de største og ærligste amerikanske poeter. I et efterord gennemgår Mike Marqusee Bruce Springsteens betydning for arbejderklassen, men kommer til det resultat at han er langt mere mainstream end Bob Dylan.
They complained in the East/ they are paying too high, they say that your ore aint worth digging./ That it´ s much cheaper down/in the South American towns/ where the miners work almost for nothing (B.D)
Chimes of freedom
Mike Marqueese
Kan bestilles på www.modstand.org
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe