Socialistisk Arbejderavis
Nr. 100 – Februar 1994 – side 6
Europa i oprør
Storbritannien/Tyskland: Studerende i aktion
Ole Mølholm Jensen
I England fortsætter de studerende med at kæmpe mod forringelser af deres studiestøtte. Den konservative regering vil skære støtten ned med 10% om året over de næste 3 år. Forslaget blev vedtaget i underhuset i januar måned.
Vreden mod forslaget er meget udbredt blandt de studerende. Tusinder af studerende deltog i en landsdækkende aktionsdag mod nedskæringerne den 22. januar. Aktionsdagen blev præget af mange demonstrationer, korte besættelser og i visse tilfælde sammenstød med politiet, der nægtede de studerende ret til at demonstrere.
Kampen sluttede ikke med aktionsdagen den 22. januar. Der er allerede planlagt en ny stor aktionsdag den 23. februar, hvor de studerende vil gå i demonstration til parlamentet.
Tyskland
I Tyskland er de studerende også i aktion. Her aktioneres der mod nedskæringer i mulighederne for studielån, og mod indførelse af sanktioner, såfremt de studerende ikke overholder den normerede studietid.
I Berlin er sanktionsreglen indført, og det betyder, at de studerende skal betale 100 DM i straf for hvert semester studietiden overskrides. Ved to overskridelser risikerer de studerende at blive smidt ud af universiteterne.
De studerende har gennemført demonstrationer i november og december måned. I starten af februar måned har de studerende i blandt andet Hamburg indledt besættelse af universiteter.
Se også:
SAA 100: Europa i oprør: Spanien: ‘Nu må de stoppes’
SAA 100: Europa i oprør: Italien: Partier i panik
SAA 100: Europa i oprør: Tyskland: Demonstrationer mod lønnedgang
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe