Socialistisk Arbejderavis
Nr. 112 – Februar 1995 – side 5
Overenskomst ‘95
Pas på fagtoppens udsalg af arbejdstiden
Tom Christiansen
Vi kan ikke stole på, at fagtoppen vil blive ved med at afvise arbejdsgivernes krav om fleksibel arbejdstid.
Fleksibel arbejdstid er arbejdsgivernes største ønske ved denne overenskomst. I de første forlig har de allerede fået indrømmelser igennem, og andre forhandlinger er brudt sammen på spørgsmålet.
Når det er så vigtigt for arbejdsgiverne at få den fleksible arbejdstid igennem, hænger det sammen med to ting. For det første ønsker de at slippe for at betale for overarbejde og varslingstillæg mv. En af grundene til, at der ikke er kommet så mange flere i arbejde på trods af det nok så omtalte opsving, er, at arbejdsgiverne har presset de, der er i arbejde, til at arbejde mere.
Vil ikke betale
Men det koster i overarbejdspenge, og det vil arbejdsgiverne ikke længere betale. Det var jo ikke meningen, at arbejderne skulle have noget ud af opsvinget.
Den anden grund er, at de vil have nogen til at passe deres maskiner døgnet rundt alle ugens 7 dage uden at skulle betale for det. Den fleksible arbejdstid betyder, at arbejdsgiveren kan placere arbejdstiden mere vilkårligt på arbejdsdagen og i weekenden.
Modstanden på arbejdspladserne mod den fleksible arbejdstid er stor. Og det er ikke uden grund. Den fleksible arbejdstid vil smadre familielivet, når familiemedlemmerne ikke kan regne med at have fri på samme tidspunkt – heller ikke i weekenderne.
Ved overenskomstforhandlingerne for to år siden lykkedes det slagteriarbejderne gennem tre ugers strejke at forhindre indførelsen af fleksibel arbejdstid.
Men det er ikke kun arbejdsgiverne, der ønsker fleksibel arbejdstid. Da Dansk Metal sidste år skulle have kongres, var et af budene fra formanden, Max Bæhring, at indføre fleksibel arbejdstid. For Max Bæhring er virksomhedernes profitter nemlig vigtigere end medlemmernes ve og vel.
Men Mad-Max havde gjort regning uden vært. Stort set samtlige 500 delegerede var imod forslaget. Og på Lindøværftet gik folk til fagligt møde i protest mod forslaget.
Modstanden fastholdes
Modstanden er ikke taget af. Fællestillidsmand på Lindøværftet, Keld Westring, udtalte d. 4. februar til EkstraBladet: “Vi var modstandere på kongressen sidste år. Og det er vi stadig.”
Det er derfor også beskæmmende, at formanden for den ellers så aktive fagforening Lager & Handel i København, Klaus Lorenzen, på tillidsmandsmødet i Horsens forsvarede forliget på transportområdet, på trods af, at det giver indrømmelser til arbejdsgiverne på den fleksible arbejdstid.
Plastret på såret – nemlig en lønstigning på 5,8% over to år – er ikke noget at råbe hurra for. Især ikke når folk pga. den fleksible arbejdstid mister overtidsbetaling, varskotillæg osv. Netto er lønstigningen kun på 3% – mindre end det historisk lave resultat i 93.
Forligene, der indeholder fleksibel arbejdstid, må derfor stemmes ned. Og forhandlerne indenfor industrien bør advares med strejker, hvis de bare så meget som giver en lillefingernegl til den fleksible arbejdstid.
I stedet bør forhandlerne som sygeplejerskerne kræve 15% lønstigning.
Se også:
SAA 112: IS mener: Afvis forligene
SAA 112: Kommentar: Pensionsbomben
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed