Socialistisk Arbejderavis
Nr. 12 – September 1985 – side 1
IS mener
Sydafrika: Vejen til revolution
Eksplosionen af de sortes modstandskamp, som begyndte med Sharpeville for et år siden, er nu spredt til hele Sydafrika.
Modstanden er blevet støttet af strejker med over 100.000 sorte studenter, som har lukket skoler. De hvides butikker er blevet boykottet og mange af dem er sat på fallittens rand. En tredages generalstrejke som rystede provinsen Transvaal i november sidste år, viste styrken i modstanden.
Repression
De sorte er blevet mødt med brutal undertrykkelse fra det hvide regime. Mere end 600 sorte er dræbt under urolighederne og over 2000 er blevet anholdt.
Præsident Botha har gjort det klart, at det hvide regime vil kæmpe med næb og kløer for at forsvare sine privilegier. Der kommer ingen reformer af betydning.
Det internationale borgerskab har gennem deres investerings-boycot givet regimet kniven på struben. De kræver et kompromis med de sorte oppositionsledere for at få en løsning a la Zimbabwe. Her fortsætter kapitalismen at fungere med en herskende klasse, som er sammensat af hvide og sorte.
Den sorte arbejderklasse har magten til at knuse apartheid og hele det kapitalistiske system, som har skabt racepolitikken. For første gang i Sydafrikas historie er det arbejderne i minerne og på fabrikkerne, som har været den drivende kraft i modstanden.
Udviklingen af en stærk sort fagbevægelse er et stort skridt fremad, men ikke nok i sig selv. Styrken på arbejdspladserne gennem brug af strejkevåbenet skal bruges til at fratage de hvide magten.
Minearbejderstrejken kunne have givet massebevægelsen en styrke, som gadekampene alene ikke har. Den ville have rystet den krisebefængte sydafrikanske økonomi i dens grundvold, fordi guldmineindustrien tegner sig for halvdelen af valutaindtjeningen.
Generalstrejke?
Endnu vigtigere er det, at en strejke blandt minearbejdere kan blive startskuddet til en generalstrejke i hele den sorte arbejderklasse.
Det er ikke kampen for demokratiske rettigheder, som står på dagsordenen i Sydafrika. Kapitalisme og apartheid er to uadskillelige dele af samme økonomiske og sociale system.
Den dominerende politiske opposition, UDF og ANC og ledelsen for de største sorte faglige organisationer FOSATU og CUSA, har ikke denne forståelse. De har kun perspektivet om en national demokratisk udvikling.
Reform eller revolution! Kapitalisme eller socialisme! Der står den i Sydafrika i dag.
Læs midtersiderne
Se også:
SAA 12: Sydafrika: Kampen for sort arbejdermagt
SAA 12: Vestlig kapital presser Botha: Profitter skal sikres
SAA 12: Apartheid-systemets historie
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed