Socialistisk Arbejderavis
Nr. 12 – September 1985 – side 8
Nej til racekontrol
Martin B. Johansen
I slutningen af august måned fremlagde statsminister Poul Schlüter regeringens plan til afhjælpning af indvandrere og flygtninges forhold i landet. Regeringens plan har også til hensigt at imødegå den voksende racisme.
Hovedindholdet i planen er en oplysningskampagne, der skal fortælle om flygtningenes og indvandrernes forhold og kulturelle baggrund.
Den åh-så-ansvarsfulde regeringsleder og flere af hans partifæller har imidlertid selv været med til at gøde jordbunden for den nuværende racisme. Dels har regeringen gennemført nedskæringer, som har skabt det materielle grundlag for racismen, dels har regeringsmedlemmer og konservative folketingsmedlemmer med diverse udtalelser skabt det politiske klima.
Indvandrerstoppet
I 1970 gennemførte den daværende borgerlige regering et stop for indvandring. I slutningen af 60'erne importerede de danske kapitalister masser af udenlandsk arbejdskraft til det danske erhvervsliv.
Indvandrerstoppet begrundes bl.a. med, at indvandrerne blev længere i landet end først antaget.
Stoppet har været effektivt siden 1970 – bortset fra en kort periode i efteråret 1973. Etter gennemførelsen er det nu kun de såkaldte familiesammenføringsregler, der muliggør »almindelig indvandring« af folk uden for de nordiske lande og EF.
Fra 1. januar 1973 er Danmark underlagt EF-bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed, dvs. at statsborgere fra EF frit kan søge arbejde i de øvrige medlemslande.
Ligeledes er det gennem nordiske aftaler sikret, at statsborgere i de nordiske lande frit kan rejse, tage ophold og arbejde i de øvrige skandinaviske lande.
På denne baggrund betyder indvandrerstoppet reelt kun et stop for indvandring af mørklødede. Ca. 60% af alle fremmedarbejdere i Danmark i dag er fra vesteuropæiske lande.
Udvisningerne
I 1970’erne forekom en række sager, hvor udlændinge med selv længere tids ophold i Danmark blev udvist. På samme tid blev der rejst sager omkring fremmedpolitiets restriktive fortolkning af familiesammenføringsreglerne.
På den baggrund besluttede den daværende socialdemokratiske justitsminister, at indvandrernes retssikkerhed skulle styrkes. Efter mange års arbejde kunne udlændingeudvalget i november 1982 afgive sin anden beretning, der har dannet grundlaget for den nye udlændingelov fra juni 1983.
Ny lov
Den nye udlændingelov forbedrer på en række punkter udlændingenes retssikkerhed, men under folketingsdebatten var der ingen der krævede indvandrerstoppet fra 1970 ophævet. Således sagde den socialdemokratiske ordfører, Torben Lund, ved lovens anden behandling:
»Der skal ikke være nogen tvivl om. at Socialdemokratiet ønsker at opretholde indvandrerstoppet, men det hindrer ikke, at vi bør indrette nogle familiesammenføringsregler, der er mere betryggende for indvandrerne ...«
Den øgede retsbeskyttelse af udlændinge var ikke regeringens livret. Den ønskede øgede beføjelser til at udvise kriminelle indvandrere. Således sagde den konservative ordfører, Hagen Hagensen:
»man må frigøre sig for udlændinge. hvis egen levevis bærer præg af misbrug af dem selv eller af andre især de udlændinge, der groft overtræder lovregler ved forbrydelser på narkoområdet.«
Se også:
SAA 12: Racistiske smågrupper
SAA 12: Kampen mod racisme
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed