Socialistisk Arbejderavis
Nr. 12 – September 1985 – side 8
Kampen mod racisme
Der er i København blevet startet en anti-racistisk bevægelse under navnet »Unge mod racisme«. Bevægelsen har bl.a. som perspektiv at kontakte arbejdspladser, og d. 7/9 blev der afholdt en demonstration.
Bevægelsen er åben for alle enkeltpersoner og organisationer, der vil bekæmpe racisme og fascistiske organisationer. Med i UmR’s grundlag er også kampen mod de forhold, der danner grobund for racisme, bl.a. den borgerlige regerings nedskæringer. I protest mod det udvandrede Konservativ Ungdom og Radikal Ungdom.
Til demonstrationen d. 7/9 var vedtaget flg. paroler: Aktiv kamp mod racisme. Indvandrere, flygtninge og danskere ret til bolig, arbejde og uddannelse. Nej til nedskæringer. Nej til enhver form for indvandrerkontrol og indskrænkning i flygtninges rettigheder.
Af andre aktiviteter mod racisme kan nævnes en del kulturarrangementer rundt i landet. En aften, hvor racisme blev fordømt, og hvor der blev snakket meget om oplysningskampagner.
Aktiv kamp
Men oplysningskampagner er ikke nok. Den antiracistiske kamp i dag er en del af kampen mod »ultra«-konservative løsninger på kapitalismens krise. At falde over »anderledes« synes i dag, for dele af arbejderklassen at tilbyde en løsning på krisens konsekvenser, såsom boligmangel. arbejdsløshed og faldende levestandard.
Socialister må pege på, at racisme skal bekæmpes ved at kæmpe mod klassesamarbejdet på arbejdspladserne, og ved at danske går sammen mod arbejdsgiveres diskrimination af indvandrere. Som arbejderne på Holmegårds Glasværk gjorde i 1984, da de strejkede for at få fjernet en værkfører, der havde slået en indvandrer.
Se også:
SAA 12: Nej til racekontrol
SAA 12: Racistiske smågrupper
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe