Socialistisk Arbejderavis
Nr. 14 – November 1985 – side 2
Århus
Lager og Pak
Hans Erik Madsen
Umiddelbart efter påskestrejkerne blev den socialdemokratiske bestyrelse i Lager- og Pakhusarbejdernes fagforening væltet, og venstrefløjen i fagforeningen tog over. Stilladskonflikten blev den første afgørende prøve på, hvad dette skift ville betyde for arbejdere, der gik i kamp, og hvordan den nye bestyrelse ville tackle det fagretslige system, de i ord tager klart afstand fra.
Langt hen ad vejen bestod de generalprøven. Den nye bestyrelse var en klar fordel for de strejkende. Men de svigtede på et punkt: i forhold til det fagretslige system. De blev fanget ind af systemets værste funktion – selvjustitsen.
Man optrådte som »politibetjente« inden for egne rækker ved at opfordre de strejkende til at genoptage arbejdet på morgenmøderne. Fagforeningsformanden gik ud i pressen og tog afstand fra strejken og sagde, at de strejkendes krav var totalt urealistiske. På generalforsamlingen blev der vedtaget en udtalelse, der også gik imod strejken på trods af, at der i forsamlingen var et klart flertal for at støtte de strejkende.
Høj pris
Bestyrelsen overspillede rollen som korrekte medspillere indenfor det fagretslige systems rammer. Konsekvensen var, at det skabte forvirring indadtil og udadtil og bidrog til at svække strejken.
Bestyrelsens ønske om at helgardere sig imod organisationsansvar og bod kunne have ført til, at man blev tvunget til at ekskludere de strejkende. Selvom man gør det proforma og efter strejken genoptager de ekskluderede, vil det danne præcedens. I andre fagforeninger vil det ikke bruges proforma, men som en kærkommen måde at komme af med besværlige og røde elementer i strejkesituationer.
At undgå organisationsansvar er ikke noget alment princip. Prisen kan blive for høj. Som en af de strejkende sagde: »Hvad skal vi med en fagforening, hvis den ikke støtter os, når vi er ude i kamp?«
Tendensen til stiltiende at akceptere den stadig mere skærpede praksis fra det fagretslige system må stoppes. Hvorvidt man skal gå åbent ud og trodse det, som det skete fra Holger Foss under bryggeriarbejderstrejken, er et spørgsmål om styrkeforhold. Men »røde fagforeninger« a la Lager og Pak skal i alle fald optræde som aktive modspillere i en langt højere grad, end tilfældet var under stilladsstrejken.
Se også:
SAA 14: Efter stilladsstrejken: Stilladsen faldt sammen
SAA 14: Stilladsarbejderne har gjort det før: Sejr i ‘78
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed