Socialistisk Arbejderavis
Nr. 174 – August 1999 – side 5
Krigen på Balkan
Modstand i Nato-landene mod krigen
Hans Erik Madsen
At Nato – verdens største militæralliance – vandt krigen på Balkan, er der intet overraskende i.
Hvad der kan overraske, er de store problemer, Nato havde med at gennemføre og afslutte krigen med et, for dem, acceptabelt udfald.
Et af de store problemer Nato fik var den folkelige modstand i Nato-landenes befolkninger!
En modstand, som ved starten af krigen var lille, men som voksede, og som forhindrede at de militære ledere og politikere i at indlede en landkrig.
I de krigsførende lande opstod der hurtigt anti-krigsbevægelser, som IS-partierne var en meget aktiv del af. Alle steder argumenterede IS for et Nej til Natos krig, “fjenden er herhjemme”; vi ønsker et nederlag til Nato for at svække imperialismen og hermed vores egen herskende klasse.
Ikke landkrig
In “the heart of the beast” – i USA – var komiteerne og demonstrationer i starten meget små. Men stemningen skiftede og sidst i maj var 57% imod en landkrig, og 80% bakkede et bombestop op.
I Frankrig var modstanden mod krigen den mindste i de større Nato-lande. Grunden hertil var venstrefløjens fejlagtige linje. Kommunistpartiet ville ikke deltage i en bevægelse, som var vendt mod den regeringen, de selv støtter. Den revolutionære venstrefløj med de to store trotskistiske organisationer, Lutte Ouvrière og LCR, koncentrerede sig om Europavalget, uden at inddrage krigen.
I Storbritannien var antikrigsmodstanderne oppe imod et samlet New Labour, en presse og en Tony Blair, som offensivt talte for landkrig. På trods heraf var 33% imod krigen – 54% for og modstanden voksende p.g.a. en stadig voksende anti-krigsbevægelse.
Strejker mod krigen
I Grækenland var modstanden massiv. Der var strejker blandt jernbane- og havnearbejdere, som nægtede at transportere Nato materiel.
Anti-krigsdemontrationerne var enorme.
Den stærke modstand afspejler, at arbejderne ikke tror på hverken NATOs eller regeringens motiver.
Antikrigsbevægelsens styrke i Grækenland giver håb: slogans som “Arbejderne på Balkan er vores brødre” viser at internationalisme og arbejderkamp kan ryste – og en dag forhåbentlig smadre – verdens mægtigste terrororgani-sation Nato.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed