Socialistisk Arbejderavis
Nr. 174 – August 1999 – side 5
Krigen på Balkan
Hykleri og magtdemonstration bag NATOs “humanitære” krig
Frank Antonsen
Som dagene går kommer der flere og flere oplysninger frem om krigen i Kosova. Oplysninger, der gør det meget svært at fastholde illusionen om, at det var den ‘humanitære krig’ som Nato forsøgte at sælge krigen som blandt befolkningen i medlemslandene.
Rent militært må krigen siges at være en fiasko, i hvert fald hvis vi skal gå ud fra de rent militære ødelæggelser. Under krigen forlød det fra NATOs talsmænd, at 2-300 serbiske tanks var blevet ramt af Natos kirurgisk præcise våben. Efter krigen viser en nøjere optælling at tallet kun var 13-15.
Det skorter derimod ikke på andre bombemål, det er f.eks. også fire klostre, en skofabrik, en bomuldsgarnsfabrik, en cigaretfabrik, kemiske fabrikker, et skisportssted, fire biblioteker, en kinesisk ambassade. Desuden blev en række skoler “præcisionsbombet”.
Mindst to gange bombede Nato flygtningekonvojer, de selvsamme flygtninge, som Vesten officielt ville beskytte. Hver gang døde mellem 80 og 90 kosovo-albanere. Derudover er der, som nævnt andetsteds i denne avis, sket omfattende miljøødelæggelser.
Fortsat etnisk udrensning
Tilværelsen i Kosova er langt fra rosenrød efter Natos aktion. Nu er det serberne der etnisk udrenses, langt over 120.000 er allerede flygtet, deres huses brændes ned efter at være plyndret af kosova-albanere. Nato forsøger reelt ikke at hindre denne udrensning. Arbejdsløsheden i området er steget fra 40% til 50%.
Ikke kun er veje og broer smadret, men Nato brugte også klyngebomber, og der ligger udetonerede bomber overalt i området. Nato brugte også forarmet uran, selvom erfaringer i Irak efter Golfkrigen viser, at spredningen af uranet fører til et stærkt øget antal tilfælde af blodkræft, aborter, misdannelser på nyfødte m.m.
Også afslutningen på krigen var en fiasko, hvis vi skal tro den officielle begrundelse for krigen, nemlig at serberne skulle tvinges til at underskrive Rambouillet aftalen. I stedet endte man med en aftale med russisk hjælp (Nato kunne ikke klare det alene), der er stort set identisk med den serberne foreslog før krigen.
Så Natos ønske om at bruge krigen til at manifestere sig som SUPERMAGTEN, der alene kan sætte verdensdags-ordenen, mislykkedes. Efterfølgende har Rusland da også meddelt, at nu vil de ind i forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne, efter i flere år at have været sat ud på et sidespor dér.
Natos nye verdensorden
Selvom krigen virker nyttesløs, var den meget nødvendig for Nato. Indadtil havde alliancen brug for at retfærdiggøre, at medlemslandene fortsat skal bruge milliarder på militære udgifter, selvom den oprindelige fjende, Sovjetunionen, er væk. Et militær der er nødvendigt for at sikre, at det er Nato med USA i spidsen, der globalt bestemmer såvel politisk, militært og økonomisk.
Krigen viste, at Nato er villige til at brug militærmagt for at sikre kontrol med områder, der hidtil har været uden for alliancens kontrol. Natos udvidelser mod øst handler om det samme, at inddæmme russisk indflydelse og sikre Natos kontrol med områder der tidligere var sovjetisk interessessfærer.
Krigen sikrede også USA's strategi for fremtidens Nato, nemlig at det ikke længere er en forsvarsalliance, men at Nato nu kan angribe når dets sikkerhedsmæssige interesser er truet, uden af definere disse sikkerheds interesser nærmere.
Endelig skulle krigen bruges til at sikre kontrol over et område, der er blevet strategisk vigtigt, nu hvor kampen om kontrollen over olien omkring det Kaspiske Hav er indledt. Olie, der skal ledes gennem Balkan, for at nå Vesten.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed