Socialistisk Arbejderavis
Nr. 179 – Januar 2000 – side 10
Overenskomstforhandlingerne
Flertal af arbejdere klar til ny konflikt
Konni Nørlem
Arbejdsgiverne og fagtoppen er bange for en ny storkonflikt.
Arbejdere i demonstration under overenskomstkonflikten i 1998
I starten af januar startede overenskomstforhandlingerne for 640.000 LO-medlemmer. Kravene fra arbejderside hedder mere fritid – fuldførelse af den 6. ferieuge, mere i pension og mere i løn.
Som altid op til en overenskomstfornyelse har regeringen, de økonomiske vismænd og arbejdsgiverne været ude og advare mod for dyre krav til den nye overenskomst.
Selv om aktionærerne har skovlet milliarder ned i lommerne de sidste år, og selvom politikerne lige før jul gav sig selv en klækkelig lønforhøjelse, mener “Overdanmark”, at lønarbejderne bør vise mådehold.
Før jul var de økonomiske vismænds udmelding, at der slet ikke var råd til noget, og vi blev trukket igennem den obligatoriske lektie om konkurrenceevnen og faren for øget arbejdsløshed.
Men evnen til at konkurrere er objektivt set udelukkende arbejdsgivernes problem, hvorimod lønarbejdere ikke tjener deres egne interesser ved at konkurrere med andre landes arbejderklasse. Alligevel forsøger arbejdsgiverne altid ihærdigt at få os til at tro, at arbejdsgivere og arbejdstagere er i samme båd og har fælles interesser.
Det gælder vel at mærke kun, når der skal aftales løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne, men aldrig når direktørerne skal aflønnes eller når aktionærerne skal belønnes. Der er da heller ingen eksempler på, at løntilbageholdenhed har været nogen garanti mod fyringer.
En anden skrøne som vismændene fremfører er, at lønstigninger betyder, at grupperne udenfor arbejdsmarkedet ikke får gavn af den økonomiske vækst. Men det eneste, som løntilbageholdenhed betyder, er, at der ryger flere penge ned i aktionærernes lommer.
At arbejdsgiverne, økonomer og regering prædiker mådehold er klart nok, når det ses i lyset af hvilke interesser, de har som klasse.
Mere overraskende er det, at toppen i fagbevægelsen dybest set er enige i, at arbejderklassen skal holde igen med kravene til en ny overenskomst. Det ses blandt andet ved, at LO og DA på forhånd er enige om, at den nye overenskomst samlet set ikke må give lønstigninger på mere end 3-3½% pr. år. Og man har forpligtet hinanden til at skabe realistiske forventninger til overenskomstresultatet. (Aktuelt 4. jan.)
Fagtoppen presset
For øjeblikket forsøger fagbevægelsens topforhandlere imidlertid at balancere mellem på den ene side at dæmpe LO-medlemmernes forventninger til overenskomsten og så på den anden side at fremstå som loyale overfor LO-medlemmernes forventninger og krav om en god overenskomst.
Ude på gulvplan, på arbejdspladserne ved folk, at virksomhederne generelt har tjent godt (på deres arbejdskraft) og de ved, at der er råd til både den 6. ferieuge og mere i løn.
Ydermere viser en opinionsmåling foretaget af Vilstrup for Politiken mellem jul og nytår, at 61 % af LO-medlemmerne er villige til at bruge strejkevåbnet for at opnå en god overenskomst. Det lægger et pres på fagtoppen, som har overenskomstforhandlingerne for to år siden i frisk erindring.
Her oplevede fagtoppen at få sit forhandlingsresultat med arbejdsgiverne underkendt af sine egne medlemmer.
Det resulterede i en 11 dage lang storkonflikt, indtil regeringen greb ind med et mæglingsforslag, som tog hul på den 6. ferieuge.
At undgå en ny storkonflikt er et mål, som arbejdsgiverne og fagtoppen er meget enige om. Deres fælles strategi nu, er tilsyneladende at aftale sig frem til flere feriedage, men ikke en sammenhængende 6. ferieuge og sandsynligvis også mere pension.
Til gengæld vil lønforhandlingerne blive lagt ud til lokale forhandlinger på arbejdspladserne. Herved overlades de fagligt svage arbejdergrupper og arbejdspladser til sig selv.
Men hvorfor overhovedet have en fagbevægelse, hvis dens ledelses primære mål er at moderere medlemmernes krav til overenskomsten.
I stedet må arbejderklassens kollektive styrke bruges til at kæmpe lønstigninger hjem til alle og fastholde kravet om en sammenhængende 6. ferieuge. Det er derfor vigtigt, at der på gulvplan og på tværs af arbejdspladser og klubber organiseres et pres på fagtoppen.
Se også:
SAA 179: Silkeborg: Tillidsfolk samarbejder
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed