Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 181 – Marts 2000 – side 5

Miljøet på Balkan ødelagt

Rikke Holm

I 77 dage regnede NATOs bomber ned over Balkan området. Mange blev dræbt og endnu flere blev gjort hjemløse. Men de langsigtede konsekvenser for mennesker og miljø, rummer en katastrofe, som vi ikke har set det fulde omfang af.

I januar i år offentliggjorde Green Cross International en rapport, der dokumenterer, at krigen på Balkan har efterladt området med store miljøproblemer.

Især fire områder i Serbien, hvor NATOs bomber ramte olieraffinaderier og kemiske fabrikker lider i dag under eftervirkningerne. Da fabrikkerne blev ramt løb store mængder af olie, kemikaler og yderst farlige giftstoffer ud i de nærliggende floder og i jorden. Giftstofferne i jorden er senere sevet ned i grundvandet i områder med mange drikkevandsbrønde.

Radioaktive våben

Værst ramt er Europas vandrigeste flod, Donau, der i dag er så forurenet, at det vil tage generationer før skaden er genoprettet. 10 millioner mennesker er afhængige af drikkevandet fra denne flod.

Men en endnu større katastrofe venter forude. Det skyldes, at NATO under krigen brugte radioaktive sprænghoveder indeholdende forarmet uran. Uran er et meget tungt materiale og derfor effektivt til at trænge igennem fx panserkøretøjer, men talrige rapporter har afsløret, hvor farligt dette stof er.

I 1996 stemte FNs menneskerettighedskommision for at forbyde uran i våben.

Konsekvenserne i Irak

Første gang sprænghovederne blev anvendt var da USA bombede Irak i 1991, og konsekvenserne ses i dag tydeligt.

En WHO-rapport fra 1998 viser et kæmpe opsving i kræftforekomster; især blandt børn og især i Sydirak, der blev bombet mest. Iraks samlede leukæmiforekomster er steget med 70% siden Golfkrigen, og den radioaktive stråling i området er blevet målt til 84 gange over det normale.

Den engelske stats Atomforskningsenergiråd udarbejdede i 1991 en hemmelig rapport om brugen af uranvåben under Golfkrigen. Rapporten blev lækket til den britiske avis The Independent, og advarede om, at de 40 tons uran, der var efterladt i området kunne betyde over 500.000 døde.

I dag ved man, at det ikke er 40 tons, men 300 tons, der ligger spredt rundt omkring i Irak. På trods af erfaringerne fra Irak, fortsætter NATO med at anvende uransprænghoveder – senest i krigen mod Serbien.

Hundredtusindvis af mennesker i hele Sydeuropa vil komme til at lide under konsekvenserne af dette flere generationer frem i tiden.

Se også:
SAA 181: Spændt situation på Balkan

Flere artikler fra nr. 181

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Balkankrigene

Se flere artikler af forfatter:
Rikke Holm

Siden er vist 2478 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside