Socialistisk Arbejderavis
Nr. 186 – Oktober 2000 – side 6
USAs imperialisme
Mikkel Birk Jespersen
Amerikansk præsidentvalg i en voksende anti-kapitalistisk stemning med strejker og demonstrationer.
Da muren faldt i 1989 fik vi at vide, at verden ville blive fredeligere, fordi den Kolde Krig mellem USA og Sovjet nu var slut. Vi fik at vide, at var det slut med imperialismen.
Den eneste tilbageblevne supermagt, USA, havde ingen konkurrence længere og ville derfor, som ved et trylleslag, blive blid som et lam. Men det seneste årtis udvikling har vist noget andet. Blodige overfald på Irak og Jugoslavien samt en beskidt krig i Colombia taler deres tydelige sprog: Den amerikanske stat er ligeså imperialistisk som den altid har været. Flere gange i løbet af 90'erne har den amerikanske stat sat militær magt bag ordene, når det galdt om at forsvare økonomiske og strategiske interesser.
Militæret sat ind
I 1991, da Irak invaderede Kuwait og truede amerikanske olieinteresser i Mellemøsten, lagde den amerikanske stat ikke fingre imellem. Præsident Bush satte "Operation Ørkenstorm" i værk og fik tvunget Irak på tilbagetog. Dette imperialistiske angreb kostede titusindvis af civile irakere livet.
Også i Colombia kan vi se, hvordan USA blander sig i lokale konflikter for at sikre sine interesser. Clinton siger, at hans "Plan Colombia" skal bekæmpe narkobaronerne, men i virkeligheden træner og bevæbner USA det colombianske militær til at bekæmpe de to guerillebevægelser FARC og ELN, som truer den politiske stabilitet.
Endelig kan man nævne bombardementerne af Jugoslavien som et eksempel på, hvordan USA, som den dominerende kraft i NATO, forsøgte at slå sin dominans fast overfor både Milosevic, men også overfor EU og Rusland.
De amerikanske militærbudgetter, som i de senere år er eksploderede, vidner heller ikke om en supermagt, som har tænkt sig at læne sig tilbage og lade resten af verden i fred. Det samme gælder de konkrete planer om at opstille et missilforsvar – National Missile Defense – for at beskytte USA mod de såkaldte "slyngelstater", bl.a. Irak, Cuba og Nordkorea.
Når man ser på disse eksempler står det for alvor klart, at USA ikke har forvandlet sig fra at være "verdens politibetjent" til at være vores rare, kloge hyggeonkel Sam. For de amerikanske magthavere i regeringen og erhvervslivet handler det stadig for alt i verden om at bevare deres position som de absolut mest magtfuld og priviligerede mennesker på kloden.
Den kolde Krigs ophør har ikke fjernet konkurrencen på verdensplan, for netop konkurrence er et afgørende grundlæggende træk ved kapitalismen. Derfor ligger USA stadig i indædt konkurrence med de andre stormagter i verden – EU og Japan – om andele på verdensmarkedet. Se blot på de konstante handelskrige mellem EU og USA.
Et andet grundlæggende træk ved kapitalismen er, at den økonomiske konkurrence mellem nationer og blokke med jævne mellemrum slår over i direkte militær kamp, hvor stater griber ind med magt for at forsvare erhvervslivets interesser. Lige nu ser vi, at både USA og EU opbygger militært. Samtidig sagde den tyske udenrigsminister Joschka Fischer fornylig under et besøg i USA, at hans fremtidsperspektiv var et Europas Forenede Stater, der meldte sig ud at NATO. Han ønsker altså, at den europæiske kapital skal have et eget og USA-uafhængigt militært apparat til at forsvare sine intereser med, på globalt plan og måske i en konflikt med USA.
Denne udvikling i såvel EU som i USA viser, at det ikke er en fredeligere fremtid vi går imøde under kapitalismen. Lige nu er USA den største imperialistisk magt, som vi må møde med modstand overalt, hvor den forsøger at sætte sine interesser igennem.
Se også:
SAA 186: Stemningen i USA: Kapitalismen er rådden
SAA 186: Arbejderpartiet der forsvandt (USA)
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed