Socialistisk Arbejderavis
Nr. 191 – Marts 2001 – side 12
Anders Fogh og Co. er i defensiven
Lene Junker
ATTAC-bevægelsens succes i Danmark er en glædelig kendsgerning – om end den også har overrasket mange. For nylig viste en meningsmåling, at hele 63% af danskerne deler ATTAC’s kritik af globaliseringen.
ATTAC har ramt den stemning af skepsis, utryghed og modstand mod det etablerede politiske system, som også kom til udtryk ved ØMU-afstemningen i september sidste år.
Derfor er vi nu i stand til at samle hundredvis af mennesker til møder og andre aktiviteter.
Fælles for os er, at vi sætter mennesker højere end markedskræfter, frihandel og konkurrence.
Vi er også fælles om at gøre de nyliberale fundamentalister ansvarlige – hvad enten de bruger økonomiske eller ideologiske argumenter.
Og vi er fælles om at kræve en anden fordeling af verdens rigdomme for at bekæmpe uligheden.
Med ATTAC’s kritik af nyliberalismen er der trukket en streg i sandet, som markerer den vigtigste skillelinie i alle politiske spørgsmål fremover.
Liberalt angreb
Vi har set nyliberale fundamentalister angribe ATTAC – ikke altid lige begavet.
Men for første gang siden Murens fald i 1989 er Anders Fogh Rasmussen og Co. tvunget til at forsvare nyliberalismen. Anders Fogh Rasmussen skrev forleden i Politiken: "Frihandel og markedsøkonomi har gjort, at verden er bedre i dag, end den nogensinde har været. I dag løfter globaliseringen fattige mennesker i alle egne af verden ud af deres fattigdom."
For ca. et år siden var EU-kommissionen tættere på sandheden, da de beskrev, at globaliseringen var truet af 4 onder:
- Forringelse af miljøet.
- Større ulighed mellem de rigeste og de fattigste.
- At ulighederne i de rige landes øges.
- Demokratisk underskud, fordi de store virksomheder og banker har så stor økonomisk magt.
Verdensbanken har i en rapport om Afrika måttet indrømme, at Afrika i dag er fattigere, end da de afrikanske lande fik deres uafhængighed i 1960'erne.
ATTAC-bevægelsens kritik af nyliberalismen bygger i høj grad på f.eks. EU-kommissionens og Verdensbankens egne rapporter.
Fattigdom vokser
Selv om flere fra den europæiske magtelite har talt positivt om et af ATTAC-bevægelsens hovedkrav – sletningen af de fattige lands gæld – er der lange udsigter til, at de faktisk vil gøre noget ved det.
Fra 1980 til 1989 blev den 3. verdens gæld således fordoblet, og fra 1982 til 1997 blev gælden tredoblet, så de i dag skylder 15 trilliarder kr. væk.
Det har tvunget de fattige lande til at optage nye lån for at betale gammel gæld.
De nye lån er optaget på de såkaldte “strukturelle tilpasnings-betingelser”.
Det betyder, at landene skal privatisere statslige selskaber, skære ned på udgifter til uddannelse og sundhed mv., og give udenlandske firmaer ret til at producere og handle frit.
Landene i Afrika låner i øjeblikket ca. 75 mia. kr. om året, men betaler ca. 90 mia. kr tilbage. Og de bruger langt flere penge på afdrag på gæld end på skoler, sundhed og velfærd. Det er en vigtig årsag til at 1.3 mia mennesker lever under FN´s officielle fattigdomsgrænse, som er 1 dollar om dagen.
De seneste år har der været store strejker mod de strukturelle tilpasningsprogrammer i Indonesien, Tyrkiet og Colombia.
Interesserede kan læse mere om verdens uligheder på http://www.wdm.org.uk, som er hjemmeside for World Development Movement.
Tobinskatten
Et andet af ATTACs hovedkrav er indførelse af Tobin-skatten, som er en skat på valutaspekulation.
Også det krav får en hård medfart af nyliberalisterne. Kritikken går mest på, at det ikke praktisk kan lade sig gøre og dernæst, at det alligevel ikke vil stoppe spekulationen. Alle problemer har en praktisk løsning – det gælder også Tobinskattten. Det væsentligste er, at den vil indbringe ca. 700 mia kr. om året, som kan bruges til at skaffe medicin, rent vand, mad og andre basale fornødenheder til de millioner af mennesker, der har brug for det.
Kun kynikere og valutaspekulanter kan være imod dette.
Skatteparadis
ATTAC kæmper også mod skatteparadiser, hvor firmaer og enkeltpersoner kan placere formuer uden at betale skat. Det er bl.a. Monaco, Schweiz og Lichstenstein.
Men Danmark er også et skatteparadis.
F.eks. betaler A.P. Møller 23% i skat af sine olieindtægter. I Norge betaler man 31%, mens det i Holland er 46%.
Danmark havde en selskabsskat i 1991 på 50%. I dag er den på 32%. Og for et par år siden gjorde Nyrup-regeringen Danmark til et mekka for de store multinationale selskabers holdingafdelinger, fordi de næsten undgår at betale skat af deres spekulationsgevinster.
Pensionsformuer
Det sidste af ATTACs fire hovedkrav er opstilling af etiske spilleregler for pensionskasserne.
F.eks. vil det være oplagt, at indføre et investerings-boykot mod de to danske medicinalfirmaer – Novo og Lundbeck – som er med i retssagen mod Sydafrika.
ATTAC’et mod Novo fortsætter – bl.a. den 20. marts, hvor Novo holder generalforsamling i Falkonercentret i København.
ATTAC-bevægelsen skal fortsætte med at stille skarpt på nyliberalismen og holde fast i at hensynet til mennesker vejer tungere end de liberalistiske principper.
For liberalisterne stopper ikke før markedsøkonomien har overtaget alle sider af folks hverdag og verdensøkonomien.
I disse dage starter GATS-forhandlingerne under WTO i Genève. Op til forhandlingerne har EU-kommissionens chefforhandler i GATS, Michel Servoz, udtalt, at sundhed og uddannelse er områder, som er modne til liberalisering. Se mere: www.soswto.dk
Så derfor bliver den fremtidig dagsorden for ATTAC bevægelsen også at angribe nyliberalismen både globalt og lokalt.
Mennesker før penge
Kampen mod udlicitering og privatisering må føres ud fra ATTAC's hovedidé om, at mennesker kommer før penge; kampen mod racisme og diskrimination må føres ud fra ATTAC's ide om global lighed og mere demokrati; kampen for uddannelse for livet – fremfor for erhvervslivet – må føres ud fra ATTAC's idé om mere demokrati og mindre marked.
Hvad det handler om er at omsætte ATTAC bevægelsen parole tænk globalt – og handel lokalt i oplysningskampagner, aktioner og demonstrationer for en anden verden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed