Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 194 – Juli 2001 – side 3

Socialistisk Arbejderavis mener

Vores modstand – deres vold

Med Gøteborg tog den antikapitalistiske bevægelse et skridt videre. Men det gjorde verdens topledere også med deres grusomme politibrutalitet, som kulminerede med nedskydningen af tre demonstranter.

Gøteborgprotesterne viser, at den antikapitalistiske bevægelse står stærkt i Skandinavien. Demonstrationerne var domineret af unge og folk fra venstrefløjen. 3000 deltog i den antikapitalistiske march, som forsøgte at stoppe eller forstyrre magtelitens møde med ikke voldelige midler.

Desværre var svensk fagbevægelse kun i ringe grad til stede, selv om arbejdere fra hele Sverige var der – og også arbejdere og fagforeninger fra de andre skandinaviske lande. Men de unge antikapitalister forstår at arbejderklassen er vigtig. Det udtrykte de med slagord som “international solidaritet – arbejderklassens kampenhed”. Skal bevægelsens styrke og bredde øges må den stå sammen med arbejderklassen. Det erkender flere og flere. Det giver håb for den videre modstand.

Men Gøteborg viser også, at magthaverne er villige til at tage alle midler i brug mod den voksende antikapitalistiske bevægelse. Vi har set, et massivt politiopbud tidligere, vi har set at de forskanser sig bag mure og kampklædte betjente – men i det socialdemokratiske “folkehjem” Sverige oplevede vi, at de skød på demonstranter.

Organisation

Det er et varsel om, at vi må være ekstremt godt organiserede mod deres vold og brutale statsapparat. I kølvandet på Gøteborg slår flere italienske politikere til lyd for at aflyse G-8 mødet i Genoa i juli. Verdensbankens topmøde i juni i Barcelona blev aflyst af frygt for demonstrationer. WTO-mødet er lagt til diktaturstaten Qatar. Det viser bevægelsens styrke. En styrke som selv prominente analytikere erkender idag.

Vi har brug for den stærkest og bredest mulige bevægelse mod den kapitalistiske globalisering. Vores modstandere har en ektrem stærk organisering. Det må vi også have. Derfor må socialister gå sammen om at opbygge et revolutionært arbejderparti. Gå med i ISU og vær med til at opbygge et sådant parti. Sammen kan vi vende verden på hovedet. En anden verden er mulig.

 

Se også:
SAA 194: Socialistisk Arbejderavis mener: Hvilken vej for den antikapitalistiske bevægelse?
SAA 194: Next stop Genoa
SAA 194: G8-landene: Kapitalismens elite

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 194

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Göteborg 2001

Siden er vist 1979 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside