Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 195 – August 2001 – side 3

Socialistisk Arbejderavis mener

Genoa: Vi var de mange, de var de få

300.000 demonstrerede i Genova. En fantastisk manifestation. Politiets mord og brutalitet har udløst en politisk krise i Italien. Fire ledende politichefer er blevet fyret/forflyttet. Berlusconis regering er kommet i defensiven.

350.000 deltog i demonstrationer mod politivolden samme dag som den myrdede Carlo blev begravet. Overalt i Italien har Genova udløst aktivitet – en ny venstrefløj er under opbygning. Men også bredere er Genova en milepæl i den nye antikapitalistiske bevægelses 20 måneders historie.

Massedemonstrationen om lørdagen i Genova havde basis i arbejderklassen og unge. Responsen på mordet på Carlo om fredagen var fantastisk politisk. Overalt hang bannere og grafitti med påskriften: G8: Killers – assassini – mordere.

De ansvarlige bag volden i hverdagen og på demonstrationerne var G8 lederne. Sammenlignet med responsen i Gøteborg mod politivolden var Genova langt, langt mere politisk.

Genovas betydning har allerede vist sig meget bredere. I Sverige begynder medierne nu i højere grad at fokusere på politiets rolle. Flere og flere kan ud fra Genova se, at det var samme linje – omend i "mildere form" – det svenske politi fulgte.

Den internationale respons på Genova har også været meget kritisk. Mange har fået fjernet deres tvivl om hvem hovedskurken er: De stenkastende unge & Black Block eller statsmagtens organiserede voldsapparat – politiet. Genova viste, at det er politiet og statsmagten.

Fx var Attac i Frankrig nogen af dem, der i Genova fik fjernet enhver tvivl.

Massemobilisering

Genova viste også, at kun massemobilisering kan bringe bevægelsen fremad og udfordre de globale ledere. Det var lørdagens massedemonstrationer, som magthaverne for alvor frygtede – ikke Black Block & de autonomes elite prægede konfrontationer med politiet.

Genova viste de autonomes fallit, at de bliver brugt i politiets forsøg på at splitte bevægelsen.

Uenigheder

Men i takt med at den antikapitalistiske bevægelse vokser sig stærkere og større, og statsmagtens repression øges skærpes modsætningerne indenfor bevægelsen også: hvordan kan bevægelsen vinde?

To Attac talsmænd foreslår i Politiken, at der ikke skal demonstreres i København ved EU topmødet i 2002. De vil undgå vold. De vil i dialog med systemet og politikerne.

Vinder deres ideer opbakning er den antikapitalistiske bevægelse død, og magteliten vil klappe i hænderne. Det eneste de frygter er massemobilisering.

Se også:
SAA 195: 300.000 rystede G8 i Genoa: Vi vinder – og de taber
SAA 195: Hvilken vej for den antikapitalistiske bevægelse?: Vi skal ikke lade os skræmme
SAA 195: Socialistisk Arbejderavis mener: Ny bevægelse – ny venstrefløj

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 195

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Genoa 2001

Siden er vist 2037 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside