Socialistisk Arbejderavis
Nr. 195 – August 2001 – side 7
Hvilken vej for den antikapitalistiske bevægelse?
Vi skal ikke lade os skræmme
Hans Erik Madsen
– Attac skal demonstrere i København 2002
I takt med at den antikapitalistiske bevægelse vokser sig stærkere og større, og statsmagtens repression øges skærpes modsætningerne indenfor bevægelsen også: Hvordan kan bevægelsen vinde?
Indenfor Attac-bevægelsen viser der sig nu tydeligt forskellige holdninger.
I Århus er der blevet dannet en såkaldt “kursgruppe”, som mener, Attac skal afholde sig fra at demonstrere sammen med andre og afholde sig fra en kritik af politiet. “Kursgruppen” ønsker at dreje Attac væk fra en aktivistisk linje og væk fra det internatonale grundlag for Attac, som lægger vægt på kampen mod ny-liberalismen, og mod markedsgørelsen af hele vores liv og kloden.
Skræmte
Heldigvis er “kursgruppen” en lille ekstrem tendens uden nogen særlig opbakning, men to af Attacs talsmænd (Karsten Hønge, SF’er fra Odense og Kenneth Haahr, fra Enhedslisten i København), har også blandet sig i debatten, om hvilken vej bevægelsen skal gå.
I Politiken den 5. august foreslår de efter erfaringerne med Gøteborg og Genova, at ved det kommende EU-topmøde i København, skal modtopmødet flyttes til Århus og demonstrationer skal holdes nogle uger før topmødet.
Hvorfor opstår sådanne ideer blandt folk, der er modstandere af den kapitalistiske globalisering, og som helthjertet vil udvikle Attac til en græsrodsbevægelse? Fordi de to talsmænd og mange med dem er blevet skræmte over den brutalitet, som statsmagten udøver overfor den antikapitalistiske bevægelse. De vil ikke se i øjnene eller forstå, at magthaverne er de reelt voldelige. Det er dem, der bevidst fremprovokerer volden for netop at skræmme os og splitte os.
Genova er et veldokumenteret lærestykke på statsmagtens vold. De to talsmænd forstår ikke vores bevægelses styrke og vores stærkeste våben: Massemobilisering.
Ikke-vold
Vi er en ikke-voldelig bevægelse, og for os betyder det at konfrontere politikerne ikke gadekampe, men massede-monstrationer og modtop-møder.
Vi skal mobilisere det flertal af befolkningen som er enige i vores kritik af globaliseringen. Vi skal mobilisere sammen med fagforeningerne og studieorganisationerne, fordi de har netværket til en stor mobilisering, og de har fremfor alt en kollektivitet, som vil styrke vores demonstrationer. Vi skal mobilisere sammen med enhver antikapitalist og globaliserings-kritisk gruppe.
Jo flere vi er, des sværere er det for statsmagten at ødelægge vores vigtige protest med vold. Magthaverne vil klappe i hænderne hvis vi opgiver at demonstrere foran deres møder.
Så kunne Verdensbanken igen holde møde i Barcelona, og ikke som i juni aflyse mødet fordi de “frygtede Seattle-lignenede tilstande”. Så behøvede de ikke at opbygge fæstningsværker rundt omkring deres topmøder og spærre hele byer af.
Det, de reelt frygter, er massemobilisering – massedemonstrationer og strejker. Skal vi opgive de kampmidler...? Gør vi det, er en anden verden ikke længere mulig. Vi skal gå i dialog med de autonome og overbevise dem om at den antikapitalistiske bevægelse hverken vinder gennem gadekamp eller maskering. Tværtimod vinder vi kun gennem massemobilisering og åben, demokratisk inddragelse af alle som vil arbejde for en anden verden. Smider de autonome ikke hætterne, vil politiet fortsat forsøge at bruge dem i deres beskidte magtspil og sende hætteklædte politiprovokatører ind i demonstrationerne.
Det kommende “København Sociale Forum” skal arbejde for at få flest mulige folkelige bevægelser inddraget. Vores styrke er, at vi er mange. Det kan lægge et pres på de danske politikere så de sikrer sig at regering, justits-minister og ikke mindst politiet overholder menneskerettigheder og borgerrettigheder. Det danske politi skal forhindres i at optræde som det svenske eller italienske og dermed holde sig langt væk fra vores massedemonstrationer.
Konfrontation
Desværre har det danske politi allerede udtalt, at de vil angribe vores demonstrationer, lukke grænser, arrestere forebyggende, udvise nul-tolerance.
I den situation kan vi vælge at stikke piben ind, og flytte vores modtopmøde og demonstrationer til en anden by, og evt. et andet tidspunkt. Men hermed opgiver vi også muligheden for at påvirke topmødet, og vi opgiver vores krav om mere demokrati. Og så svækker vi den antikapitalistiske bevægelse. Eller vi kan massemobilisere og forhindre, at EU-toppen sætter hele velfærden til salg.
For os er valget ikke svært. I Attac vil vi argumentere for, at bevægelsen kun kan udfylde sin rolle som græsrodsbevægelse mod kapitalistisk globalisering ved at organisere protesten. Attac skal vedblive med at give vreden ord og form direkte til magtens politiske og økonomiske ledere.
Se også:
SAA 195: 300.000 rystede G8 i Genoa: Vi vinder – og de taber
SAA 195: Socialistisk Arbejderavis mener: Genoa: Vi var de mange, de var de få
SAA 195: Socialistisk Arbejderavis mener: Ny bevægelse – ny venstrefløj
SAA 195: Genoa baggrund: Brutal politivold mod demonstranter
SAA 195: Genoa baggrund: Attac i Italien og Frankrig protesterer mod politivolden
SAA 195: Genoa baggrund: Black Block svækker bevægelsen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed