Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 195 – August 2001 – side 5

Genoa baggrund

Attac i Italien og Frankrig protesterer mod politivolden

Rikke Holm

Statsmagten har optrappet volden mod den anti-kapitalistiske bevægelse, fordi den er blevet så stor, at den er en trussel mod deres planer om at gennem-liberalisere verdensmarkedet uden hensyn til mennesker og miljø. Den internationale Attac-bevægelse fordømmer denne vold.

Attac i Italien skriver:

“På dagen for begravelsen af Carlo Giuliani, som fredag den 20. juli blev dræbt af italienske politisoldater, er det demokratiske Italien igen ude på Piazzaerne i byerne for at forsvare friheden og de konstitutionelle rettigheder og for at fordømme ordensmagtens vold ...

Bevægelsen er fredelig, volden er mod bevægelsen. Om nogen tvivlede på dette, så har de sidste dage helt fjernet denne tvivl.”

Attac i Frankrig var nogen af dem, der i Genoa fik fjernet deres tvivl. Efter demonstrationerne i Gøteborg opstod der i Frankrig (og i Danmark) en diskussion mellem to fløje.

På den ene side dem der mente, at det var afgørende, at vi fik stoppet politiets brutale forsøg på at smadre vores bevægelse ved offensivt at gå ud og kritisere deres fremfærd og pege på, at de havde hovedansvaret for volden.

På den anden side dem, der mente, at det mest afgørende var at Attac tog afstand fra de stenkastende unge, så vi ikke blev sat i forbindelse med dem. Derfor skulle man nedtone kritikken af politiet.

Men i Genoa blev det tydeligt for alle, at hvis vi ikke gennem massive politiske protester får stoppet politiets vold mod bevægelsen, så vil de fortsætte med at optrappe volden mod os. Derfor er der ikke længere nogen tvivl hos Attac Frankrig, der skriver:

“De fordækte handlemåder fra politiet i Genoa indebærer en klar optrapning af forsøget på at kriminalisere de fredelige modstandere af den liberalistiske globalisering ... Vi må afsløre disse kræfter og fordømme dem som en særdeles alvorlig fare for demokratiet.”

Dette er vigtige politiske signaler fra den internationale Attac-bevægelse, fordi vi må stå sammen imod magtelitens brutale forsøg på at knuse vores demokratiske bevægelse.

Se også:
SAA 195: Genoa baggrund: Brutal politivold mod demonstranter
SAA 195: 300.000 rystede G8 i Genoa: Vi vinder – og de taber
SAA 195: Hvilken vej for den antikapitalistiske bevægelse?: Vi skal ikke lade os skræmme
SAA 195: Socialistisk Arbejderavis mener: Genoa: Vi var de mange, de var de få
SAA 195: Socialistisk Arbejderavis mener: Ny bevægelse – ny venstrefløj
SAA 195: Genoa baggrund: Black Block svækker bevægelsen

Flere artikler fra nr. 195

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Genoa 2001
Attac

Se flere artikler af forfatter:
Rikke Holm

Siden er vist 2120 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside