Socialistisk Arbejderavis
Nr. 203 – Maj 2002 – side 5
Den danske regerings støtte til Bush: Fogh har blod på sine hænder
Jørn Andersen
Den danske regerings udenrigspolitik den seneste måned har været rystende.
Frem til sidst i april stod regeringen helt og fuldt bag det israelske folkemord på palæstinenserne. Det blev set som en del af 'kampen mod terrorisme', og Fogh-regeringen viste ingen vaklen: det er palæstinensernes egen skyld, at de bliver massakreret.
Samtidig foreslog regeringen, at den kurdiske befrielsesbevægelse, PKK, skulle på EU’s liste over terrororganisationer. På trods af at det danske efterretningsvæsen ikke opfatter PKK som en terrororganisation. Udenrigsminister Per Stig Møllers begrundelse var da også, at USA opfatter PKK som en terrororganisation, og at det var vigtigt at stå sammen med USA.
Bush’ tale
Alt dette sker, mens resten af verden følger afsløringerne af den stadigt mere grusomme israelske hærgen i Palæstina.
Den 5. april indser Bush, at han er nødt til at lade som om han vil begrænse myrderierne. Han holder en tale, der opfattes som en løftet pegefinger til Sharon, og Colin Powell sendes ad omveje til Israel.
Den danske regering ligger nu til højre for selv George Bush, og først i midten af april begynder regeringen at padle den anden vej. Den israelske ambassadør, Carmi ‘moderat-fysisk-pres’ Gillon, kaldes til samtale hos Per Stig Møller, som dog ikke stiller krav til Israel – og stadig hylder Israels kamp mod “den palæstinensiske terror.”
Der går endnu en uge, inden Fogh foreslår “en uvildig undersøgelse” – stadig uden at stille Israel til ansvar for noget som helst. Og det er netop formålet: en “uvildig undersøgelse” fritager Fogh for selv at tage stilling.
Fogh støtter
I hele forløbet har Fogh-regeringen sammen med Englands Tony Blair vist sig som loyale USA-støtter – mere loyale end Bush selv. Det er sket samtidig med at de øvrige EU-lande – som Danmark snart skal være formand for – lægger pres på Israel. Det er åbenbart endog meget vigtigt for regeringen ikke at vige fra USA’s side.
Det er der dog ikke noget nyt i. Gennem hele koldkrigs-perioden var skiftende danske regering ivrige støtter af USA. I 1948-49 blev Danmark manipuleret ind i NATO. Fra 1950erne og frem accepterede regeringerne USA’s atomvåben på Grønland – uden at underrette hverken Folketing eller befolkning.
Kun i 70erne, hvor regeringen var presset af en stærk anti-imperialistisk bevægelse, forsøgte den halvhjertet at stille krav, fx om at der ikke måtte være atomvåben på skibe i dansk farvand. Siden da har både Schlüter, Nyrup og nu Fogh markeret sig som underdanige USA-støtter.
Men hvorfor denne USA-loyalitet? England har store økonomiske forbindelser med USA, så Blairs loyalitet er vel forståelig. Men Danmarks største samhandel er med Sverige, Tyskland og de øvrige EU-lande.
Der er dog én vigtig undtagelse: Danmarks suverænt største kapitalist er A. P. Møller.
A. P. Møller er verdens største container-rederi, og deres trafik er afhængig af et godt forhold til USA. Så meget at A. P. Møller under Golf-krigen i 1990-91 tilbød at sejle gratis for det amerikanske militær.
A.P.Møller dikterer
Danske regeringer har altid fulgt A. P. Møllers mindste vink – og fx givet skattefrihed, som ingen andre kapitalister får.
Dette er uden tvivl den afgørende faktor bag Danmarks USA-følgagtighed.
Men der er også en anden grund. Fogh-regeringen (og Nyrups før ham) bruger det som et ideologisk våben: de forsøger at tegne et verdensbillede, hvor alle der stiller spørgsmål ved den herskende orden enten er terrorister eller terrorist-supportere.
På den måde håber de at få frit spil til at gå til angreb med deres nyliberale dagsorden. Heldigvis indser flere og flere, at bag deres sleske tale ligger benhårde økonomiske magtinteresser.
A. P. Møllers økonomiske interesser bliver gennem den danske regering til opbakning bag Israels massakrer i Palæstina – og bag USA’s hærgen overalt i verden. Med sin støtte har også den danske regering blod på sine hænder.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed