Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 203 – Maj 2002 – side 10

Københavnske tillidsvalgte imod Fogh

Jørn Andersen

180 tillidsrepræsentanter stiftede 10. april et storkøbenhavnsk netværk for tillidsfolk.

Mødet var indkaldt af LO-Storkøbenhavn, men var ikke begræn-set til LO-området. Tillidsfolk fra fx FTF-området var også velkomne.

Netværket kan blive et vigtigt skridt fremad for modstanden mod Fogh og hans angreb på lønmodtagerne og fagbevægelsen. Tillidsmandsnetværket vil være et naturligt sted at forvente initiativer til aktiviteter fra.

Blandt indlederne var både LO-formand Hans Jensen og HK-formand John Dahl, og de forventede pessimistisk, at håbet om en ny regering måtte vente 3-4 år – til næste valg. Men mange andre tillidsfolk mente dog, at kampen måtte føres her og nu, og nogle mindede om påskestrejkerne i 1985, der tog dampen ud af den daværende Schlüter-regering.

Flere gjorde det klart, at netværket ikke blot skulle spændes for den socialdemokratiske valgmaskine. Alle var dog enige om, at det var et vigtigt mål at komme af med Fogh-regeringen, og at den første forudsætning for, at det kan ske er, at diskussionen bliver rejst lokalt på alle arbejdspladser.

Der er i netværket et stort behov for at diskutere, hvad alternativet er til den borgerlige regering. Ligesom der er behov for at diskutere konkrete initiativer til aktiviteter.

Hvis tillidsrepræsentanternes netværk bliver et forum for både debat og aktivitet, vil det vise sig at være et stort skridt fremad, der blev indledt den 10. april.

Flere artikler fra nr. 203

Flere numre fra 2002

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 1695 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside