Socialistisk Arbejderavis
Nr. 205 – August 2002 – side 5
Miljø
Klodens fremtid er på spil
Rikke Holm
Som socialister har vi en drøm om at skabe en verden, hvor alle men-nesker har muligheden for at leve et ordentligt liv. Hvis denne drøm skal realiseres, har vi umådeligt travlt, fordi den planet vi bor på – selve forudsætningen for menneskets overlevelse – i disse år udsættes for en omfattende destruktion.
Der er allerede sket uoprettelig skade på naturens sårbare øko-systemer, men det er endnu ikke for sent at afværge den tikkende katastrofe.
Hvor det stigende antal miljøaktivister peger på nødvendigheden af store forandringer for at skabe en bæredygtig udvikling, bliver det mere og mere tydeligt, at de, der i dag træffer beslutningerne, på ingen måde er villige til at gennemføre de ændringer, der er nødvendige.
Derfor ender utallige miljø-konferencer ofte i vage hensigtserklæringer som ingen alligevel lever op til. Det sker fordi miljøreguleringer igennem stram lovgivning står i modsætning til det kapitalistiske systems konkurrence og den nyliberalistiske ide om, at de frie markedskræfter er den eneste fornuftige måde at styre verden på.
Forværret
Den nyliberale ide om det frie marked er i dag det styrende i alle vigtige globale beslut-ninger, og derfor er det heller ikke overraskende, at verdens tilstand, på trods af øget viden om årsagerne til miljø-problemerne, er blevet be-tydeligt forværret gennem de sidste 30 år.
Det viser den nye miljø-rapport “Global Environment Outlook 3” fra FNs miljøorganisation UNEP med al mulig tydelighed. Rapporten slår videre fast, at stigende fattigdom og global ulighed (endnu en konsekvens af den nyliberale globalisering) yderligere har forstærket denne proces og ikke mindst dens katastrofale menneskelige omkostninger. 1,2 mia. mennesker har i dag ikke adgang til rent drikkevand.
Naturkatastrofer
Hvert år sættes der nye varmerekorder som følge af drivhuseffekten og klima-ændringerne. Klimaskabte naturkatastrofer som orkaner, oversvømmelser eller tørke er steget voldsomt. Antallet af mennesker, der led under sådanne katastrofer steg fra et årligt gennemsnit i 1980erne på 147 mio. til 211 mio. i 1990erne.
Undersøgelser viser, at hvis den globale opvarmning fortsætter vil disse midlertidige katastrofer udvikle sig til permanente oversvømmelser af hele lande som Holland og Bangladesh. I forvejen er der ca. 25 mio. miljøflygtninge i verden (til sammenligning er der ca. 22 mio. konventionelle flygtninge).
UV-stråler
Jordens atmosfære er ikke kun truet af CO2 forureningen, der skaber drivhus-effekten – også ozonlaget, der beskytter os mod solens ultraviolette stråler, har taget afgørende skade.
I september 2000 satte hullet i ozonlaget over Antarktis ny rekord. Det havde da nået en størrelse på 28,3 mio. km2 – tre gange USA’s størrelse.
Konsekvensen er en vold-som stigning i antallet af hudkræfttilfælde især i højt-liggende egne over hele verden. Antallet af tilfælde af hudkræft er således i USA steget med 1800% siden 1930, hvilket betyder, at en ud af fem amerikanere ud-vikler hudkræft, og at en dør hver time af det i USA.
Antikapitalisme
Kampen for klodens frem-tid er en af de mest afgørende kampe som menneskeheden står overfor i dag. Uden et massivt folkeligt pres på de nationale regeringer, er der ingen udsigt til at de høje herrer har tænkt sig at gøre noget som helst, og hvis en virkelig bæredygtig udvikling skal sikres, er det utænkeligt, at dette kan forenes med de kapitalistiske principper om, at penge og profit er vigtigere end mennesker og miljø.
Derfor foregår den vigtigste miljøkamp i dag som en del af den antikapitalistiske bevægelse, hvor alle socialister bør kaste deres kræfter ind.
Rapporten “Global Environment Outlook 3” kan findes på www.grida.no/geo/geo3/
Faktaboks
3-5 mio. mennesker dør hvert år af sygdomme, der skyldes urent drikkevand.
På globalt plan skyldes 7% af alle dødsfald urent drikkevand, 5% kan tilskrives luftforurening.
Hvert år udryddes hele dyrearter som en konsekvens af skovrydning og forurening. 24% af pattedyrene og 12% af fiskene er i dag truet af udryddelse.
Udledningen af drivhusgasser fortsætter med at stige, selv om regeringerne bliver ved med at love noget andet.
18% af sygdomstilfældene i den tredje verden, skyldes miljø-problemer.
Verdens 14 varmeste år er målt siden 1984, og isbjerge brækker af og smelter ved polerne.
En tiendedel af skovene i u-landene er forsvundet på 20 år.
De tropiske regnskove bliver hvert år 14 mio. hektar mindre.
Se også:
SAA 205: EU er miljøets fjende
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe