Socialistisk Arbejderavis
Nr. 205 – August 2002 – side 5
EU er miljøets fjende
Jakob Nerup
EU’s miljøministre prøver at skabe et image som den globale miljøbeskytter, der skal sikre en bæredygtig fremtid på topmødet i Johan-nesburg i slutningen af august. EU bliver af medierne fremstillet som binde-leddet mellem miljøfjenden fra USA og u-landenes krav om bistand og markeds-adgang. Det er en illusion, fordi EU’s interesser først og fremmest handler om penge til de rige og ikke global bæredygtighed.
På trods af sommerferien deltog ca. 400 i demonstrationen i Sønderborg lørdag den 20. juli i forbindelse med, at EUs miljøministre var forsamlet til møde på Sønderborg Slot.
Ministrene kom let om med deres møde, for det meste af tiden gik med udflugt og spisning. Lørdag var ministrene ude at sejle i en gammel oser af en kuldamper. Jo, ministrene forstod rigtigt at værne om deres eget miljø – det ydre miljø havde de knap så stor interesse for. Da ministrene kom tilbage fra sejlturen fik de fingeren.
Den danske miljøminister Hans Christian Schmidt udtaler til Politiken, at “Europa skal fremstå som en solid alliance med klare ambitioner på miljøområdet, så EU kan påtage sig det globale lederskab, der bliver brug for i Johannesburg.” Bag disse ord gemmer der sig både røgslør og hykleri.
Røgsløret er alle ordene uden reelt indhold. EU vil have faste aftaler og planer for en bæredygtig udvikling, men de har ingen konsekvenser bundet på. EU-landene har langt fra levet op til de afgørende tests på de globale aftaler. Kyotoaftalen fra 1992 vil USA, Australien og Canada ikke underskrive, men også EU er langt fra at overholde de mål om nedsættelse af CO2, som blev aftalt (de rige lande har 14% af verdens befolkning, men står for 44% af CO2-forureningen).
Selv Danmark kan ikke leve op til aftalen og de fleste EU-lande, som har nået målene, har ikke mindsket forureningen, men blot ændret dele af den til noget andet. Fx vokser bil- og flytrafikken stadig inden for EU, alt i mens færge- og togtrafik udsultes og privatiseres. Det øger forureningen. EUs førertrøje er altså lige så meget tekniske omskrivninger af virkeligheden, som det er realiteter.
Et andet mål for EU’s globale ansvar er bistanden til verdens fattige lande. FN’s målsætning om de 0,7 % af BNP er man meget langt fra.
Som helhed er EU nede på 0,3 % og langt over halvdelen af disse midler fungerer som erhvervsstøtte til virksomheder, der kommer fra EU-landene selv.
Profit sættes over miljø
EU snakker om miljøets store betydning og binder det sammen med en “ordentlig regeringsførels“e i u-landene. Det skal forstås på den måde, at de fattige lande skal indføre regulerede tilstande, så de multi-nationales sikkerheds- og rets-forhold sikres. EU støtter og handler med masser af lande uden demokrati og med massive under-trykkelse af menneskerettigheder. Det gælder f.eks. Kina, Algeriet, Ægypten og Israel. De store europæiske multinationale firmaer er på banen i disse lande, og her tales der hverken om miljø eller demo-kratiske rettigheder, men om profit og sikkerhed for investorerne.
Når EU alligevel snakker så meget om miljøet, så skyldes det to faktorer. Dels er regeringerne presset af befolkningen til at gøre noget ved klimaet, beskytte miljøet og sikre bæredygtighed. Det er et uom-gængeligt krav til en enhver EU-regering, og derfor snakker de os efter munden, men forsøger at afbøde konsekvensen i praksis, hvis den er til ugunst for erhvervslivet.
Dels er EU-landenes erhvervsliv blevet presset så langt frem i miljørigtig produktion, at de kan vende det til en fordel. Som den Europæiske paraply af miljø-organisationer (Greenpeace, Noah, WWF m.fl.) siger det i en aktuel miljøvurdering af EU:
“... EU-Kommissionen er underlagt en massiv indsats fra industri-lobbyen, så det bliver tit ved de pæne intentioner på papiret. Det er karakteristisk at der, hvor EU gjorde det godt er Kyoto, for her er der mulighed for, at industrien kan få en konkurrencefordel overfor USA ved at opfinde ny energisparende teknologi, der også her og nu giver besparelser i produktionen.”
Se også:
SAA 205: Miljø: Klodens fremtid er på spil
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed