Socialistisk Arbejderavis
Nr. 205 – August 2002 – side 8
Drop den nationalistiske EU-modstand
Hans Erik Madsen
Danmarks EU formandskab sætter påny fokus på socialisters holdning til EU. Venstrefløjen er enige om at EU skal bekæmpes – men langt fra enige om hvordan!
De nationalistiske toner har altid spillet en stor role i den danske EU-modstand.
Men for socialister er kampen mod EU først og fremmest en kamp mod liberalismen – og kapitalismens hærgen.
EU er en del af del af magteliten – og skal bekæmpes som sådan – ikke med illusioner om, at alt i Danmark var bedre, hvis vi stod uden for EU.
Uenighederne går på, hvilke spørgsmål og hvilke krav der skal sættes i fokus i forbindelse med de demonstrationer og alternative topmøder, som løber af stablen i løbet af efteråret.
Fløjen omkring junibevægelsen og folkebevægelsen mod EU – og store dele af Enhedslisten – mener, at kampen mod EU er det centrale fokus, og den mest afgørende politiske skillelinje i dag. Deres perspektiv er, at mobiliseringen i efteråret skal bruges til at styrke EU-modstanden, fordi de ser nej-bevægelsen som den mest pro-gressive og afgørende enkeltsags-bevægelse herhjemme.
Mod nyliberalisme
Heroverfor står Attac, Globale rødder, SFU, ISU med flere som mener, at den afgørende skillelinje i dag er for eller imod ny-liberalisme, for eller imod mere marked, for eller imod privatiseringer osv.
For ISU er det afgørende spørgsmål: Hvordan kan vi skabe den maximale enhed og bredde i kritikken af den nyliberale dagsorden, som gemmer sig bag topmødets dagsorden om østudvidelse, landbrugsstøtte osv.
Hvordan kan vi gøre København til Skandinaviens Genova, Barcelona og Sevilla – hvor tusinder og atter tusinder af vrede arbejdere og studerende protesterer mod angreb på velfærd, job, uddannelse, pensioner, miljø etc.
Og hvordan kan vi bruge mobiliseringen i efteråret til at styrke opbygningen af en ny slagkraftig venstrefløj, som faktisk sætter fokus på kampen mod den kapitalistiske globalisering, og reelt er til stede som en aktiv kraft i ikke mindst fag- og studenterbevægelsen.
ISU er også konsekvente modstandere af EU. Vi siger: Nej til kapitalens Europa – ja til arbejdernes Europa. Vores modstand mod EU er baseret på et internationalistisk klassegrundlag. Vi siger, vi har mere til fælles med andre arbejdere i resten af Europa end “vores egne” magthavere herhjemme.
Vi har samtidig ingen illusioner om, at et Danmark udenfor EU vil være et “paradis” uden arbejdsløshed, privatiseringer, racisme osv. Derfor opfatter vi også kampen mod EU som en del af den globale og hjemlige kamp mod nyliberalisme.
EU blev dannet for at styrke europæisk kapital og hermed svække arbejderklassen i Europa. Det er vi ikke et sekund i tvivl om. Men det er der faktisk mange arbejdere rundt omkring i Europa og herhjemme, som enten er uenige i, i tvivl om eller ligeglade med. Det store flertal opfatter EU som en realitet på lige fod med de nationale regeringer og institutioner.
Stigende vrede
Især i Sydeuropa er EU-modstanden meget ringe netop ud fra dette argument. Hvor forkerte eller illusoriske disse holdninger end kan være, så må det afgørende spørgsmål for socialister være, hvordan vi kan forbinde os maximalt med den vrede og modstand, som findes i arbejderklassen, og hvordan vi bedst styrker kampen for mere velfærd, mod racisme og krig.
Herhjemme har vi set stigende vrede og modstand mod regeringens borgerlige politik. Studerende og arbejdere har været offensivt på gaden i protester mod nedskæringer på uddannelse og miljø, angreb på arbejderklassens rettigheder, og mod racisme og fremmedhad.
Men mange af dem, der er vrede, støtter enten EU som institution eller er nærmest ligeglade. Skal vi afskære dem fra at udtrykke deres vrede med den nye regerings politik her i efteråret. Nej, selvfølgelig ikke.
For et socialt Europa
I praktisk politik er nej-bevægelsens politik – den ensidige fokusering på kampen mod EU – både sekterisk og en politisk katastrofe. Det er blevet demonstreret gang på gang. Ved EU topmøderne de sidste par år i Nice, Bruxelles, Barcelona og Sevilla har hovedkræfterne bag de største demonstrationer under parolen “For et socialt Europa” været de store socialdemokratiske fagforbund, som er tilhængere af EU som institution, men uenige i store dele af den politik, der føres. Delegationer fra fagforeninger og venstrefløjen i Danmark har ikke deltaget i disse demonstrationer, fordi de opfattede dem som reformistiske og uden perspektiv.
Hvad det handler om, er at forbinde utilfredsheden med Fogh-regeringen med den ny-liberale dagsorden, som EU-toppen og regeringen står for. Mobiliseringen på det grundlag er den bedste måde både at svække nyliberalismen, Fogh og EU på.
Se også:
SAA 205: EUs østudvidelse: Styrk den internationale solidaritet
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe