Socialistisk Arbejderavis
Nr. 205 – August 2002 – side 8
EUs østudvidelse
Styrk den internationale solidaritet
Mikkel Birk Jespersen
Udvidelsen af EU bliver solgt til befolkningerne i Europa som et solidarisk projekt, der handler om at få alle de ‘stakkels’ østeuropæere med i det store fællesskab. Men EU er ikke et solidarisk projekt bygget på ideer om fællesskab, og udvidelsen vil ikke give østeuropæerne bedre forhold, men mere konkurrence og mere marked.
Efter Murens fald har østeuropæerne fået at føle, hvad benhård liberalisme går ud på – nu vil EU give dem mere af dette.
EUs økonomiske model bygger på liberalismen – idealerne er fri konkurrence, deregulering og fleksibilitet. Dette betyder i praksis, at virksomhederne i høj grad har frit slag til at agere efter forgodtbefindende og arbejderne skal stå til rådighed på et arbejdsmarked, der skal gøres så fleksibelt som muligt.
Faldende levestandard
Denne model kender østeuropæerne kun alt for godt – de nyliberale chokkure efter Murens fald i 1989 førte til dramatiske fald i produktion og levestandard. Liberaliseringer og privatiseringer gjorde det muligt for en lille overklasse at berige sig i et forbløffende tempo på bekostning af almindelige arbejdere.
Det er mere af dette, EU nu vil bringe til østeuropæerne. Samtidig vil de nye medlemslande ikke engang få de samme forhold og de samme rettigheder som de nuværende medlemslande; ingen er villige til at bære den finansielle byrde, det ville være, hvis østeuropæerne skulle have ret til de samme støtteordninger som vesteuropæerne. Denne politik har gjort et stigende antal østeuropæerere skeptiske overfor løfterne om, at paradis på jord vil følge i kølvandet på et EU-medlemsskab.
Gavner de multinationale
Udvidelsen vil altså ikke blive den ’samlingsproces’ som det påstås af magthavere og meningsdannere overalt i Europa, tværtimod vil den bidrage til et delt Europa. De østeuropæiske markeder vil blive endnu mere åbne for multinationale virksomheder, der vil have frit lejde til at udnytte de lavere lønninger.
I stedet for at bidrage til Østeuropas selvstændige udvikling, vil en sådan strategi, der fokuserer på fuldstændigt åbne markeder, medføre, at de svagere østeuropæiske virksomheder udkonkurreres af de stærkere vesteuropæiske. Sådan som det i vid udstrækning allerede er sket efter Murens fald og med de alt for tydelige resultater mht. nedgang i produktion, levestandard, osv.
EU’s udvidelse mod øst er blot en fortsættelse af den proces, der gik i gang i 1989 da Muren faldt.
Klasseforskellene øges
De klassiske liberalistiske argumenter om, at udvidelsen er en fordel for alle, fordi frihandel fører til den mest rationelle udnyttelse af det internationale produktionsapparat og således gør alle rigere, overser fuldstændigt det fundamentale træk ved markedet, nemlig at de forskellige aktører ikke er lige stærke, og at der derfor altid vil være basis for at de rige udnytter både de mindre rige og de fattige.
Netop fordi det primært er de østeuropæiske arbejdere, der kommer til mærke følgerne af øst-udvidelsen, er det helt forkert at argumentere mod udvidelsen med henvisning til, hvad den vil komme til at koste danske arbejdere. Det fører alt for let over i nationalistiske argumenter med en underliggende tone der siger, at østeuropæerne er ‘uvelkomne’ (jvf. f.eks. Juni-bevægelsens plakat: “Velkommen til 40 mio. polakker, nej tak”).
Det er naturligvis rigtigt, at arbejderne i Vesteuropa også vil komme til at mærke udvidelsen på flere måder. På den ene side vil politikerne sikkert forsøge at vælte regningen over på almindelige arbejdere, på den anden – og vigtigste – side vil vi se mere frihandel internt i EU og en potentielt stærkere europæiske herskende klasse, både økonomisk, politisk og militært.
Den skærpede konkurrence mellem virksomheder internt i EU og mellem EU og resten af verden er hverken til danske eller polske arbejderes bedste.
Derfor er det vigtigt at fokusere på det perspektiv, der også ligger i udvidelse – det perspektiv, der ligger i en markant større arbejderklasse, der på mange måder bringes tættere sammen og dermed potentielt vil være bedre i stand til at kæmpe imod de angreb, der kommer fra magthaverne i de multinationale selskaber og i kontorerne i Bruxelles.
Som socialister må vi gå imod udvidelsen af EUs nyliberale og diskriminerende projekt, men vores svar skal være offensivt og ligge i solidaritet på tværs af grænser, mellem arbejdere i øst og vest – ikke i national selvtilstrækkelighed.
Se også:
SAA 205: Drop den nationalistiske EU-modstand
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed