Socialistisk Arbejderavis
Nr. 2 – November 1984 – side 8
Solidaritet med de britiske minearbejdere
Freddie Nielsen
KFK’s handel med skruebrækkerkul til England blev en dyr fornøjelse for dem. Mandag den 8. oktober blev det engelske skib »Militence« blokaderamt i Århus havn, da havnearbejderne nægtede at laste skibet.
Da der blev sat skruebrækkere ind, oprettede medlemmerne af strejkestøttegruppen og havnearbejderne, der ikke var blevet mønstret, en blokade. Allerede onsdag aften i samme uge brød politiet blokaden og »Militence« sejlede fuldt lastet mod England i nattens mørke.
KFK havde tabt fortjenesten på grund af forsinkelsen, og solidaritetsarbejdet med minearbejderne fik et godt skub fremad.
Bagsiden er, at KFK, andre firmaer og politiet har lært, at man ikke behøver vente tre dage, inden man bryder blokaden.
Der har været to holdninger i diskussionen blandt aktivisterne. Den ene var, at man var for få til at tage konfrontationen med politiet, og den anden at man alligevel skulle have gjort det.
Desværre har den vigtigste diskussion drejet sig om, hvordan aktivister kan forhindre kuleksporten. Men det er ikke nok bare at samle de nuværende aktivister. Det der batter er, at f. eks. havnearbejdere og lagerarbejdere bliver en del af den aktive solidaritet med de engelske minearbejdere ved at nedlægge arbejdet, hvis der kommer skibe, der skal laste kul til England, eller hvis arbejdet foregår under politibeskyttelse.
Gammel tradition
At genvinde den tradition, der tidligere har været på Esbjerg havn om, at ingen arbejder så snart politiet kommer ind på havnens område, kræver hårde argumenter på arbejdspladserne. For at være i stand til at stoppe eksporten og aktionere over for danske firmaer, der samarbejder direkte med britiske skruebrækkerfirmaer, kræves det at de mange forskellige grupper, der arbejder med støtten, tager argumenterne ud på arbejdspladserne.
Faste ugentlige indsamlinger på arbejde gør det nemmere at mobilisere til blokade, når det er nødvendigt, hvis man uge efter uge har fremført, hvorfor strejken er vigtig.
I fremtiden kan vi forvente, at det ikke drejer sig om småpartier, men om væsentlig større mængder kul. Derfor må vi allerede nu arbejde ud fra, at aktivister alene ikke gør det. Solidariteten må ind på arbejdspladserne som noget aktivt, også ud over pengeindsamlingerne.
Adoptér en mine
På GNT i Søborg har de ufaglærtes klub besluttet at tage kontakt med en mine i England. Hvert enkelt medlem af klubben betaler hver uge et fast beløb til de strejkende, og de indsamlede penge sendes så direkte over til »deres« mine.
Klubben mener, at kontakten skal være gensidig, ikke bare at man sender pengene over, men også at der gennem breve og på anden vis vil være en kontakt til »deres« mine.
GNT arbejdernes initiativ er et eksempel til efterfølgelse. Nogen steder er generalforsamlingerne endnu ikke afholdt, og andre steder vil det være muligt at få indkaldt til fabriksmøder for at diskutere støtten til minearbejderne.
– Socialistisk Arbejder Avis kan forsyne dig med adresser på »adoptions«-miner. Tlf. (06) 19 90 52.
Billedtekst:
Færge med forsyninger til en værdi af kr. 700.000 ankommer i Dover, sendt af et af Frankrigs største fagforbund, CGT
Se også:
SAA 2: Minestrejken i Storbritannien: »Vi kan ikke kues«
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed