Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 2 – November 1984 – side 8

Minestrejken i Storbritannien

»Vi kan ikke kues«

Ågot Berger

Minearbejdere, deres koner og børn, ja hele lokalsamfund er fast besluttet på at kæmpe til »the bitter end« – til sejren er i hus. Efter 8 måneders strejke har de intet at tabe.

Kravet er, at ingen miner skal lukke. Der er intet at forhandle om. De ligger dagligt i direkte fysisk kamp med dele af statsmagten, de har oplevet politiets enorme brutalitet og har i aviser og TV oplevet strejken reerere NCB (det statsejede kulfirma), Thatchers og politiets linje. Minearbejderne har lært, at domstolene ikke er neutrale. Minearbejderne kan vinde strejken denne vinter, hvis de ikke sultes tilbage til arbejdet. Kullagrene bliver stadig mindre, og situationen peger på kulmangel til bl.a. kraftstationerne omkring februar.

Thatcher er pisket til at flytte lagrene fra de strejkeramte kulminer til kraftstationerne. Derfor forsøger de mange hundrede støttekomiteer, som opstår i lokalsamfund og på arbejdspladser, at øge solidariteten.

Solidaritetsaktioner nødvendige

De adopterer miner, arrangerer delegationer fra de forskellige arbejdspladser ud til blokaderne.

Det er en central opgave idag at beskytte kuldepoterne, holde øje med om noget bliver flyttet og frem for alt at forberede lokalsamfundene og samtlige arbejdspladser til at deltage i masseblokader, når det er aktuelt.

Tilsvarende er det vigtigt for os at holde øje med »engelske« kulskibe i danske havne. Evt. tage billeder af besætningen og andre strejkebrydere og sende dem til det engelske sømandsforbund.

Thatcher – hård som stål

Thatcher er ikke til sinds at lade sig presse. Hun har allerede tabt en masse på strejken ved at måtte give indrømmelser til andre fagområder. Hun vil gå i offensiven og forsøge at sulte og fryse dem i arbejde.

Regeringens beslutning om at beslaglægge Minearbejder-forbundets fonde centralt er en begyndelse på offensiven., Som en minearbejderkone fra South Wales, Barbara Curtess, sagde i et interview med »Socialist Worker«: »Man kan fortælle et barn, at faderen er i strejke, men ikke at julemanden er det. De forsøger at sulte børn og kvinder, så de vil trygle deres mænd om at gå i arbejde igen«.

Tillidsmanden for de grafiske arbejdere på Guardian, Peter Lewis, som sammen med den grafiske klub har adopteret en mine nær Liverpool, fortalte til samme avis efter et besøg i blokaden: »Der er ingen tegn på svaghed i forhold til spørgsmålet om at fortsætte kampen. Ingen snak om nederlag. Det slog mig pludselig, at disse folk aldrig vil opgive kampen«.

Strejken har betydet et stemningsskift på mange arbejdspladser i England. Dele af fagtoppen og Labour går til venstre osv. Forslaget fra Labours venstrefløj om 24 timers generalstrejke overser imidlertid Thatcher-regeringens nej til kompromislinje, og derfor kan den ikke ryste Thatcher. Det kan kun en udvidelse af strejken.

Mange i Labour tager fejl, når de focuserer på TUC-kongressens opbakning bag strejken. De overser, at TUC’s støtte ikke gjaldt en udvidelse af strejken, men var baseret på at presse Thatcher og NCB til forhandlingsbordet.

Hovedproblemet er fortsat manglen på direkte sympatiaktioner fra lastbilchauffører, stål- og elektricitetsarbejdere. De er for øjeblikket slået ud efter de nederlag, de selv har oplevet. Men ved at se den øgede støtte til minearbejderne, klassesolidariteten fra tusindvis af arbejdspladser i ind- og udland vil de blive hjulpet til at bryde den isolation, de selv føler.

For at strejken kan vindes, bliver det afgørende, at disse faggrupper nægter at arbejde med strejkeramt kul.

Se også:
SAA 2: Solidaritet med de britiske minearbejdere

Flere artikler fra nr. 2

Flere numre fra 1984

Se flere artikler om emnet:
Storbritannien Minestrejke 1984-85

Se flere artikler af forfatter:
Ågot Berger

Siden er vist 2147 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside