særnummeret i PDF-format">
Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 214 – Maj 2003 – side t2

Særnummer 12. april 2003

Fortsæt kampen mod Bush, Blair og Fogh

Jørn Andersen

New York Times skrev 17. februar i år:

“Sprækkerne i den vestlige alliance og de enorme anti-krigs-demonstrationer verden over er en påmindelse om, at kloden måske stadig har to supermagter: USA og den folkelige opinion verden over.”

USA har umiddelbart vundet slaget om Irak. Men sejren har været dyrekøbt: Den har afsløret store splittelser mellem de største imperialistiske magter.

Men først og fremmest er der de seneste måneder vokset en bevægelse frem overalt på kloden, der kan udfordre USA og sætte en ny dagsorden. En dagsorden hvor mennesker kommer før profit.

Der er en dyb modsætning mellem på den ene side USA, USA’s allierede og resten af verdens eliter – og på den anden side verdens befolkning. Og denne modsætning handler ikke kun om krig.

Det er de samme eliter, som verden over gennemfører nedskæringer og privatiseringer.

Det er på tide, at vi samler den globale bevægelse mod krigen med de mange bevægelser mod privatiseringer og nedskæringer til en fælles bevægelse for en solidarisk og menneskeværdig verden – for international socialisme.

Velfærd – ikke bomber

Det er ikke noget der sker med et fingerknips. Det kræver, at mange i anti-krigs-bevægelsen argumenterer for, at tingene hænger sammen og kræver velfærd frem for bomber.

Og det kræver at mange i fagbevægelsen og i elev- og studenter-bevægelsen argumenterer for, at tingene hænger sammen og kræver velfærd frem for bomber.

Det sidste er vigtigt: En afgørende svaghed i den danske anti-krigs-bevægelse – sammenlignet med fx Storbritannien, Spanien, Italien og Grækenland – har været den meget begrænsede rolle, fagbevægelsen og elev- og studenterorganisationer har spillet.

En ny krig?

USA vil gerne forberede en ny krig – listen over lande, de ønsker at angribe, er lang. Vi må stoppe dette krigs-vanvid.

Men vi forbereder os ikke ved at sætte anti-krigs-bevægelsen på stand-by og vente på den næste krig.

Fogh, Kjærsgaard, AP Møller & Co. kæmper på flere fronter – vi må gøre det samme.

Når de vil angribe velfærden, så må vi sammen forsvare den – og udvide den.

Når de bruger det racistiske kort for at splitte os, må vi vise dem, at trods etniske og kulturelle forskelle, så står vi sammen mod racisterne.

Når de vil privatisere, må vi sammen kæmpe for kollektiv velfærd under demokratisk kontrol. Kan vi vinde disse kampe, så er det den bedste forberedelse til at stoppe dem, næste gang de forsøger at starte en ny krig.

Og så er der ikke langt til, at vi sammen kan skabe en verden, der er rar at leve i.

Socialistisk Arbejderavis, Særnummer 12. april 2003

Se også:
SAA 214: Særnummer 12. april 2003: Stop besættelsen af Irak – tropperne ud
SAA 214: Særnummer 12. april 2003: Irak: Forklædt privatisering

Flere artikler fra nr. 214

Flere numre fra 2003

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 1711 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside