Socialistisk Arbejderavis
Nr. 215 – Juni 2003 – side 6
Kommentar
SF’s farlige alternativ (til USA)
Jørn Andersen
“EU skal være USA’s modvægt”
Pernille Frahm, SF-medlem af EU-parlamentet, i Politiken 24.3.03.
Med disse udtalelser er SF trådt ind på en ny – og meget farlig – bane. For hvilket alternativ er EU?
Ifølge Holger K. skal det “ikke være et EU, der kopierer den amerikanske politik, men som i stedet udvikler en alternativ global politik, byggende på ... at konfliktforebyggelse og politiske løsninger har forrang for militære løsninger.”
Men det er svært at se EU agere som en uselvisk, humanistisk spiller på den globale scene. Det er ikke menneskerettigheder, økologisk bæredygtighed eller global retfærdighed, der motiverede Frankrig og Tyskland til at stå op mod USA, men egne snævre magtinteresser!
Men selv om EU skulle kaste al egen-interesse til side, hvordan kan “et selvbevidst EU" så være en modvægt uden også at være det militært?
Når USA offensivt bruger sin militære styrke, er det netop for at kompensere for, at man ikke længere er økonomisk dominerende.
Hvordan skal EU kunne være en “modvægt”, hvis man ikke har en militær styrke til at afvise pres på sine egne økonomiske interesser?
Det er tilsyneladende også gået op for Holger K. Så nu hedder det: “Hvis EU skal være garant for demokrati og menneskerettigheder i nærområdet, må diplomatiet bakkes op af en vis militær styrke.” (“Ugebrevet A4”, 12.5.03)
Ganske vist fortsætter han: “EU hverken kan eller skal matche USA rent militært, men må kunne sætte muskler bag en sikkerhedspolitik, der især bygger på bløde og ikke-militære værdier.” Tysklands Schröder eller Frankrigs Chiraq kunne have sagt det samme.
Der er lige nøjagtig én grund til, at de ikke her og nu ønsker at “matche USA rent militært": De er ikke i stand til det. På sigt er de godt klar over, at enten underkaster de sig USA's vilje, eller også får de opbygget en militær styrke, der kan forsvare deres interesser.
Logikken i en militær rivalisering mellem stormagter er skræmmende – og ikke noget socialister skal støtte, men tværtimod bekæmpe.
Holger K. har overskredet en meget vigtig grænse: Som krigsmodstandere kunne vi juble over, at indbyrdes splid mellem imperialistiske magter gjorde det svært for dem at starte en krig. Men vi kan aldrig tage stilling for én imperialistisk stormagt – og da slet ikke vores egen – for at stoppe en anden.
I stedet for at kigge på, at verden som helhed er domineret af rivalisering mellem økonomiske og militære magter, så kigger Holger K. på, at USA er særligt slem – og søger hjælp hos en af dem, som til sammenligning ikke ser så slemme ud. Men det er ikke kun USA, det er hele systemet, der er råddent.
Problemet er, at SF satser på at administrere kapitalismen i stedet for at afskaffe den. Det bliver mere og mere tydeligt, at dette ikke er en fredelig vej: Den imperialistiske logik får SF til at støtte EU-militær.
Holger K. Nielsen luftede første gang sine tanker om EU på den globale demonstrationsdag mod krigen 15. februar. Det var de samme globale protester, der fik New York Times til at pege på, at “kloden måske stadig har to supermagter: USA og den folkelige opinion verden over.”
Denne “folkelige stormagt” viser et langt mere frugtbart potentiale for en anden verdensorden end Holger K.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed