Socialistisk Arbejderavis
Nr. 216 – Juli 2003 – side 6
Socialdemokratiet
Progressiv imperialisme?
Jørn Andersen
“... man skal være imperialistisk i forhold til sine værdier.”
Sådan lød det fra den socialdemokratiske udenrigsordfører, Jeppe Kofoed, da partiets udenrigspolitiske udspil blev præsenteret den 6. juni.
Budskabet var, at Socialdemokratiet kun vil støtte lande i Mellemøsten, hvis de bygger på vestlige værdier. “Det passer fint med regeringens planer,” var svaret fra den konservative Gitte Seeberg.
Hvis det kun handlede om at bruge bistands-hjælpen til at fremme vestlige interesser, så var der måske ikke så meget nyt i det socialdemokratiske udspil.
Men udspillet handler først og fremmest om at tildele EU en progressiv (!) magtpolitisk rolle på globalt plan.
Ifølge udspillet skal Europa helst bruge “blød magt” frem for “hård”, dvs. militær magt. Men: “Selvom Europas primære potentiale ligger i udøvelsen af blød magt ... og selvom vi ikke hverken kan eller bør konkurrere med USA’s militære kapacitet, så er der ikke tale om et enten-eller, men snarere et både-og.”
‘Et styrket EU som modvægt til USA,’ er det fælles budskab fra Chiraq, Schröder, SF’s Holger K. Nielsen og nu også de danske og europæiske socialdemokrater – og altid med forbeholdet: ‘uden at konkurrere med USA’s militært’.
Men Socialdemokraterne bløder grundigt op på forbeholdet: “Hvis Europa på længere sigt skal udvikle sig til en fuldt ud ligeværdig partner i forholdet til USA, er det nødvendigt at supplere fællesskabets nuværende styrkepositioner med øgede muligheder for at løse også militære opgaver.”
Når man helst vil bruge “blød magt” frem for “hård”, så afspejler det ikke en mere humanistisk eller fredelig indstilling. Det afspejler, at EU’s styrke ikke – endnu – ligger på det militære, men på det økonomiske område.
Derfor skal den “hårde” del af sikkerheds-politikken (indtil videre) fortsat forankres i NATO og i samarbejde med USA. Men hvor længe? Der lægges klart op til at bringe EU ud af det militære underlegenhedsforhold til USA.
Konkret skal der udnævnes en fælles EU-udenrigsminister med ret stor kompetence. Han skal overvinde de interne stridigheder, som blev så tydelige under Irak-krigen, og få EU til at tale med én stemme.
Der skal laves alliancer med andre stormagter (Kina, Japan, Rusland osv.) for enten at presse USA eller gå uden om USA. Desuden vil man “føre en mere bevidst fælles politik i EU’s nærområder: Rusland, Kaukasus, Centralasien, Tyrkiet, Mellemøsten og Nordafrika” – en klar kollisions-kurs med USA.
Det er farlige perspektiver de kære socialdemokrater lægger for dagen. Indpakningen er pæn nok: Hvem ønsker ikke et alternativ til USA’s dominerende rolle? Men to imperialistiske supermagter er altså ikke bedre end én.
Europæisk alternativ
Det socialdemokratiske udspil er en drejebog for ny imperialistisk rivalisering – og i konsekvens en ny altødelæggende verdenskrig. På kortere sigt handler det om at sikre, at USA ikke – som i Balkankrigen – kan optræde militært i EU’s nærområde.
EU er ikke mere progressiv end USA – blot militært svagere. Europæisk kapitalisme har en lang og blodig imperialistisk historie. Socialister kan på ingen måde støtte én imperialistisk magt mod en anden – og da slet ikke “vores egen”.
For en tid vil de interne modsætninger i EU gøre denne udvikling langsommere end vore hjemlige socialdemokrater kunne ønske. Men under de rette omstændigheder kan en fælles EU-hær hurtigt blive en realitet.
Over for dette skræmmende perspektiv har socialister en anden “supermagt” at sætte i stedet: Den globale bevægelse mod militarisme og nyliberalisme. Denne bevægelse har hidtil haft som mål at stoppe USA’s krige. Dens mål må nu også være at stoppe EU’s oprustningsplaner.
Se også:
SAA 216: “Sooner or later, US Killers – we’ll kick you out!”
SAA 216: Løgnenes krig
SAA 216: Danske soldater ud af Irak
SAA 216: Krigsforbrydere truer Belgien
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed