Socialistisk Arbejderavis
Nr. 217 – August 2003 – side 5
Irak – USA’s nye Vietnam
Jørn Andersen
USA har i dag 160.000 tropper i Irak. Militæranalytikere mener, at der er brug for mindst det dobbelte, 320.000. Ifølge Politiken “minder det mere og mere om et vietnamesisk hængedynd”.
Amerikanske soldater i Irak møder voksende modstand mod besættelsen.
USA har åbenlyse problemer i Irak. Siden 1. maj er der blevet dræbt over 50 amerikanske soldater i kamp, heraf 19 de sidste to uger af juli.
Det USA-udpegede irakiske råd har ingen legitimitet i befolkningen. Paul Bremers snak om, at der måske kan blive valg i Irak “allerede” i midten af 2004 er næppe et reelt løfte.
Er USA havnet i en situation, hvor de står med valget mellem at trække sig ud uden at have opnået nogen afgørende politisk gevinst – eller at optrappe deres tilstedeværelse?
Vietnam
Det var, hvad der skete for USA i Vietnam. I april 1965 var der 33.500 amerikanere i Vietnam. Ved årets udgang var der 210.000 og i 1967 485.000 – stadig uden udsigt til sejr. Marts 1968 krævede general Westmoreland 206.000 flere tropper (som han dog ikke fik).
Kort efter trak præsident Johnson sig ud af præsidentvalget. Hans efterfølger, Nixon, gik af i 1974 efter Watergate-skandalen og efter at have erkendt sit nederlag i Vietnam.
USA’s nederlag i Vietnam skyldtes 3 afgørende faktorer:
Den vigtigste var modstanden i Vietnam selv. USA var ikke i stand til at stoppe befrielsesbevægelsen FNL’s aktioner. FNL’s opbakning i befolkningen gjorde det umuligt for USA at etablere en stabil, USA-venlig administration.
Den anden var krigsmodstanden på hjemmefronten. Fra 1965 til 1968 voksede den fra stort set intet til demonstrationer med 100.000’er af deltagere. Mange begyndte at se en sammenhæng mellem krigen og de hjemlige problemer. Krigens store økonomiske omkostninger (27 milliarder $ i 1968) blev til politiske omkostninger. Wall Street krævede krigen stoppet.
Den tredje afgørende faktor var modstand i den amerikanske hær. “Moralen, disciplinen og kampvilligheden i det amerikanske militær er lavere og værre end på noget andet tidspunkt i dette århundrede,” hed det i Armed Forces Journal.
Irak
Der er mange forskelle mellem Vietnam og Irak, men også forbavsende mange lighedspunkter. Modstanden i Irak fortsætter.
Det er ikke bare “lommer af Saddam-tro”, men en bred vifte af modstand: Mod soldaters brutale ransagninger, mod mega-arbejdsløshed, mangel på basale nødvendigheder, manglende sikkerhed. Ja, helt generelt mod et samfund, som ikke fungerer, og som hærges af en fremmed besættelsesmagt.
Modstanden favner politisk fra nationalistiske og religiøse kræfter til lokale beboer-organiseringer. En organisering af arbejdsløse har titusinder af medlemmer. Der er taget skridt til at danne et koordinerende råd, som kan samle modstanden.
På USA’s hjemmefront var der store protester før og under krigen. Bush’s og Blairs løgne og de manglende masseødelæggelsesvåben bliver ved med at undergrave deres troværdighed. Mens 88 pct. af USA’s befolkning i maj mente, at “besættelsen går godt”, så var det ifølge Gallup faldet til 70 pct. i starten af juni og 56 pct. i slutningen af juni.
Svagheden i krigsmodstanden i USA er (i modsætning til Storbritannien), at kun få ser den i sammenhæng med Bush’s “krig mod de fattige”, skattelettelserne til de rige osv. Om det sker, afhænger i høj grad af økonomien: Vil den gå op eller ned?
De seneste uger har vist en stigende utilfredshed blandt de amerikanske soldater. De fleste har været i Irak siden september 2002. De blev først lovet, at de ville komme hjem til maj, så til september, og nu i en ukendt fremtid. Mange mangler rent vand. Madreserverne er ofte nede på 1-2 dage.
Interviews i pressen og breve til familien viser en stigende frustration. Der er voksende krav om at få tropperne hjem. Se f.eks. www.BringThemHomeNow.org.
Mens Bush overvejer, om han skal sende 100.000 flere tropper af sted, og Blair står med en Watergate-lignende skandale, så spøger Vietnam i baggrunden. En stor og synlig krigsmodstand er den faktor, der kan styrke modstanden mod besættelsen – både blandt irakerne og blandt de amerikanske soldater.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed