Socialistisk Arbejderavis
Nr. 226 – 17. marts 2004 – side 1
Efter bomberne i Madrid: Krig stopper ikke terror
Jørn Andersen
Den 11. marts eksploderede 10 bomber inden for et kvarter på 3 jernbanestationer i den spanske hovedstad Madrid. 200 blev dræbt og over 1400 såret.
Zapatero og de spanske socialister vandt valget – og vil trække de spanske tropper hjem.
På en tragisk baggrund blev det endnu en gang bekræftet, hvad krigsmodstandere har sagt siden 11. september 2001: Bush’s, Blairs og Foghs såkaldte “krig mod terror” vil ikke stoppe terroren. Tværtimod: Jo mere national undertrykkelse og undertrykkelse af demokrati, jo mere vil nogle søge til desperate midler som senest bomberne i Madrid.
Konservativt plat
De første dage forsøgte den spanske regering at kaste skylden på den baskiske separatistbevægelse ETA – selv om flere tegn snarere pegede mod Al-Qaeda end mod ETA. Årsagen var enkel: 4 dage senere skulle der være parlamentsvalg. Kunne ETA gøres til synderen, ville den konservative regering få bekræftet sin anti-baskiske politik – og kunne vinde valget.
Snart blev det dog klart, at årsagen ikke skulle søges i Baskerlandet, men i den spanske regerings aktive opbakning bag USA’s krig mod Irak.
Krigsmodstand
Regeringens støtte til USA havde ikke opbakning i befolkningen: Et utroligt stort flertal, 90 pct., var mod krigen. 4 millioner demonstrerede i Spanien på den internationale aktionsdag 15. februar 2003. Ved krigens start, 20. marts 2003, var der massive protester: Alene i Barcelona demonstrerede 80.000 studerende; der var en landsdækkende to-timers generalstrejke osv.
Uheldigvis for den konservative regering kom Al-Qaeda afsløringerne inden valget. De konservative måtte nøjes med 38 pct., mens (det socialdemokratiske) Socialistpartiet fik 43 pct. af stemmerne.
Valg-overraskelse
Det mest overraskende ved valget er ikke, at Socialistpartiet vandt, men at de i hele valgkampen havde stået til at tabe.
Med måske den mest omfattende krigsmodstand i Europa var den konservative Aznar-regering i markant modvind. Det gjaldt ikke kun krigen: Hundredtusinder demonstrerede mod borgerlig uddannelses- og miljøpolitik i 2001-2. I marts 2002 demonstrerede en halv million ved EU-topmødet og 4 måneder senere var 10 millioner i en én-dags generalstrejke mod nedskæringer i arbejdsløsheds-understøttelsen.
Trækker tropperne hjem
Krigsmodstanden var tæt kædet sammen med modstand mod regeringen og for en mere social politik. Alligevel stod de konservative til at vinde valget. Mange havde svært ved at se Socialistpartiet som et alternativ. De havde været i regering i 14 år forud og havde hverken stået for modstand mod USA eller for bedre sociale forhold.
Dermed ligner situationen i Spanien den i mange andre lande: Bred folkelig modstand mod krig og nedskæringer, men intet politisk alternativ, der kan samle modstanden. Den brede modstand mod krigen i Irak, har presset den nyvalgte regering til at trække de spanske tropper hjem fra Irak. Spanien er ikke længere USA halehæng, den massive modtand mod krigen har båret frugt
Terror – en blindgyde
En af regeringens sidste handlinger var at kalde til demonstration mod terror. Mindst 8 millioner deltog. Hensigten var, at den skulle støtte den konservative valgkampagne.
Sådan gik det heldigvis ikke. Det ville også have været rent hykleri: En regering, som har bakket op om USA’s terror-krige, har ingen ret til at protestere mod modangreb.
Det har derimod de spaniere, som i million-tal har protesteret mod krig og undertrykkelse. Det er deres familie og venner, der er de virkelige ofre.
Den største tragedie den morgen i Madrid er, at langt de fleste af de dræbte formentlig var modstandere af den krig, som terroren skulle være et modsvar mod.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe