Socialistisk Arbejderavis
Nr. 227 – 7. april 2004 – side 4
Irak-høring
Fogh-doktrinen
Jørn Andersen
Regeringens Irak-høring den 24. marts leverede ikke mange nyheder.
Berlingske Tidende fangede stemningen i en nøddeskal:
“Krigen i Irak virkede umiddelbart meget, meget langt væk. Udstyret med kildevand sad deltagere i jakkesæt og slips og diskuterede Irak, folkeret og FNs rolle i en andægtig og til tider akademisk tone. Og det selv om Folketingets længe ventede høring om Irak i går ellers var blevet til i kraft af stor politisk uenighed om beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i det amerikansk-ledede angreb.“
Fogh-regeringen burde have været under et massivt pres, når man tager de hårde facts i betragtning:
- De meget opreklamerede masseødelæggelsesvåben er aldrig blevet fundet. Senest er det kommet frem, at Forsvarets Efterretningstjeneste allerede før krigen ikke havde sikre oplysninger om operative masseødelæggelsesvåben.
- Der er ikke blevet påvist forbindelser mellem styret i Irak og Al-Qaeda eller 11. september. Dagen efter Irak-høringen bekræftede Fogh, at “den danske deltagelse i krigen intet havde at gøre med den internationale kamp mod terrorismen“.
- Både Bush’s og Blairs regeringer er gang på gang blevet taget i at konstruere et spind af løgne for at narre deres egne befolkninger.
Foghs egen krig
Alt dette betyder imidlertid intet for Fogh. Det kan godt være, at Bush og Blair har fjumret i det og snakket om masseødelæggelsesvåben og Al-Qaeda, men den danske regering er skam gået i krig på et helt andet grundlag – at Irak ikke overholdt diverse FN-resolutioner.
Men: Hvis en alliance af USA, Storbritannien og Danmark går i krig, hvem er det så der bestemmer? USA og Storbritannien, som gjorde det pga. masseødelæggelsesvåben og Al-Qaeda, eller Danmarks Fogh med sine FN-resolutioner?
Her må man trods alt tage hatten af for denne midtjyske tranlampe: Ved at gå ind i denne alliance har han ikke blot givet krigen et nobelt formål. Han har også reddet Bush og Blair ud af fadæsen med masseødelæggelsesvåben og Al-Qaeda.
Mester Fogh har talt, lærlingene bøjer sig andægtigt i støvet.
Foghs doktrin
Problemet for Fogh er imidlertid, at han alligevel er nødt til igen og igen at vende tilbage til “krigen mod terror“ og “slyngelstaters“ masseødelæggelsesvåben. Ellers kan erfaringerne med Irak-krigen ikke bruges til nye militære eventyr.
Fogh benyttede Irak-høringen til at bakke op om muligheden for “forebyggende aktioner“ mod lande, som måske i fremtiden vil udgøre en trussel. Igen ser vi en Fogh-regering bakke 110 pct. op bag Bush’s mest militaristiske udskejelser.
For Fogh kan dette sagtens forenes med fine ord om “FN-spor“ og “folkeret“. Professor Ole Wæver siger hertil: “Problemet er bare, at det er vores helt egen argumentation, for amerikanernes er en helt anden. De er ret ligeglade med debatten om FN og folkeretten. Vi udlægger USA, sådan som vi gerne vil høre dem.“
Uanset om det er den rå Bush-doktrin eller den polerede Fogh-doktrin, så er resultatet det samme: USA har til enhver tid ret til at gå i krig hvor som helst i verden for de formål, de finder passende. Og Fogh-regeringen vil til enhver tid bakke op og pudse argumenterne af.
For verdens sikkerhed er det på tide at skaffe os af med Bush, Blair og Fogh.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed