Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 230 – 16. juni 2004 – side 3

Irak-krig

Vælt Fogh – og Stop besættelsen

Jørn Andersen

En meningsmåling viste for nylig, at over 80 pct. af den danske befolkning er imod dansk deltagelse i besættelsen, hvis menneskerettighederne ikke overholdes. At det ikke sker er vist klart for alle.
Men regeringen fortsætter sin deltagelse i besættelsen – imod befolkningens ønske. Derfor kræver vi, at Foghs krigs-regering går af.

Men vi har et stort problem: Besættelsen bliver støttet af bl.a. socialdemokrater og radikale. De to partier vil formentlig udgøre kernen i en kommende regering, hvis Fogh bliver væltet – selv hvis de partier som er mod besættelsen, SF og Enhedslisten, går meget frem.

Ny regering skal betyde ny politik

Det vil være grotesk, hvis det først lykkes venstrefløjen at vælte én krigsregering, og bagefter støtter en ny, som fortsætter den samme politik. Derfor er det nu, der skal stilles krav til især Socialdemokraterne om at droppe støtten til besættelsen.
Vi ved de fleste socialdemokratiske vælgere er imod besættelsen. Mange socialdemokratiske fagforeningsfolk er imod besættelsen. Mange lokalpolitikere er imod. – Men desværre holder mange af dem kæft for at Lykketoft kan få "ro på bagsmækken".

Socialistisk Arbejderavis opfordrer SF og Enhedslisten til at stille krav til Socialdemokraterne om at danske tropper trækkes hjem straks – og senest når Socialdemokraterne kommer i regering.
SF og Enhedslisten må vise, at man kan få opbakning i det socialdemokratiske bagland for dette krav. Et regeringsskifte skal også have konsekvens for Irak-politikken.

Desværre er det ikke kun i forhold til Irak, at en socialdemokratisk regering ikke vil sætte en stopper for Foghs politik. Uanset om vi snakker Christiania, indvandrerpolitik, uddannelse, sundhed, arbejdsmarkedspolitik osv. osv. – ja, så er billedet det samme: Befolkningen ønsker fred, velfærd og social ansvarlighed, men Lykketoft vil ikke være alternativ til Fogh.
Derfor er det oplagt, at krigsmodstandere går sammen med andre i samme situation og kræver en ny regering og en ny politik. En fælles kampagne vil kunne lægge et reelt pres på Socialdemokraterne.

Flere artikler fra nr. 230

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 2639 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside