Socialistisk Arbejderavis
Nr. 23 – Oktober 1986 – side 3
IS mener
Læren af Ryesgade
I over en uge forsvarede BZ’ere og sympatisører med held den besatte ejendom i Ryesgade. Den omfattende forskansning og hårdnakkede modstand skabte ét stort problem for Weidekamp og hans kumpaner.
Men forhandlings- og forhalingstaktikken begyndte at stille afgørende spørgsmål op for BZ’erne. Skulle man bare vente på politiet?
Offensiv
Det blev nemmere at forhindre en storm i takt med den øgede solidaritet og forståelse for BZ’ernes kamp. Mulighederne for at udbrede denne solidaritet var ikke udtømt, da de gik. Først sidst på ugen begyndte støttebeløbene at strømme ind.
En offensiv fra BZ’ernes side i forhold til arbejdspladserne, fagforeninger og beboerforeninger kombineret med sympatisørernes indsats de samme steder var den eneste vej for at forstærke forsvaret af Ryesgade.
Militært kunne man stort set ikke gøre det bedre. Disse metoder for at klemme Weide brugte de ikke. I stedet valgte de at forlade Ryesgade.
Når det skete, var det mest for at “genvinde initiativet” ved at afsløre systemet. Politikerne havde påstået, at man ikke behøvede at bruge magt for at opnå noget i dette samfund. Når man havde fjernet presset, ville politikerne rende fra alle løfter, og man ville have afsløret systemet, argumenterede de ledende i BZ.
Problemet er bare, at når der ikke længere er en konkret kamp og et pressionsmiddel, er det svært at udbrede den solidaritet, som kan tvinge systemet til indrømmelser.
Bliver BZernes lære af afsløringen så bare, at politikerne er nogle svin, og at man skal tilte og hærge som svar?
Solidaritet
Eller vil man forsøge at udbrede solidariteten med kommende besættelser. Den er nemlig afgørende for at husene ikke bliver ryddet. Selv det mest militante forsvar kan overvindes, hvis politiet får lov at bruge ethvert våben.
Solidariteten ville have været BZ’ernes eneste chance, hvis de havde valgt at blive i Ryesgade. Og den vil også være afgørende i kommende konfrontationer.
Men for mange, der har kæmpet for Ryesgade 58, har sagen handlet om mere end et enkelt hus. Ingen almindelige mennesker har nogen særlig indflydelse på deres hverdag. Denne verden styres af pengemagt, ikke af folks behov.
Solidaritet er også vigtigt, hvis verden skal laves om. Den eneste gruppe, som kan stoppe profitjagten, systemets livsnerve, er arbejderne. Hvis man mener, at det kapitalistiske system skal smadres, så må man opbygge solidariteten med arbejderklassens og andre undertrykte gruppers kamp i Danmark og i udlandet.
Denne solidaritet kommer ikke alene ud fra militans. Det er nødvendigt, at det mindretal, der har lært om nødvendigheden af en fælles kamp mod systemet, slår sig sammen i en revolutionær organisation. Det er det første skridt for at kunne være et flertal i de kampe, der kommer.
Billedtekst:
BZ’erne blev overraskede over den tilslutning de fik
Se også:
SAA 23: Læren af Ryesgade: Kun magt flytter hegnspæle
SAA 23: Venstrefløj og BZ: Elendig optræden
SAA 23: Hvem var gidslerne i Ryesgade?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed