Socialistisk Arbejderavis
Nr. 23 – Oktober 1986 – side 12
Læren af Ryesgade
Kun magt flytter hegnspæle
Anders Schou
I tre et halvt år var ejendommen Ryesgade 58 besat. De unge boligløse ønskede et sted, hvor de kunne leve og bo på egne betingelser.
Ungbo har i hele perioden ejet ejendommen for på et eller andet tidspunkt at indrette den til traditionelle ungdomsboliger. Ungbo ejer adskillige ejendomme, som de har byggetilladelse til, uden at der sker noget. Men til Ryesgade 58 har de ikke byggetilladelse. Der er ellers en voldsom mangel på ungdomsboliger.
Der har i perioden været mange forhandlinger mellem Ungbo og BZerne. Sagen gik i hårdknude, da BZerne, efter en længere tænkepause, i sommers nægtede at blive en selvejende institution under Ungbo. Holdningen var, at alle burde have en ret til et sted at bo på egne betingelser. Og når kommunen med sin saneringspolitik havde skabt en mangel på ungdomsboliger, måtte den købe ejendommen.
Kommunens ansvar
BZerne ville ikke lade sig privatisere i en selvejende institution for unge oprørere og spillede bolden videre til kommunen, der bærer ansvaret for boligmanglen.
Da kommunen sagde nej til denne model, anmodede Ungbo om at få ejendommen ryddet. Samme dag som BZerne skulle være ude, arrangerede de en støttedemonstration. Til BZernes egen overraskelse var tilslutningen og kampviljen så stor, at man var istand til at bygge effektive barrikader og slå politiet tilbage. BZerne havde selv regnet med en hurtig politiaktion.
BZerne havde med deres omfattende forskansning ogkamp sat Weidekamp og alle andre, der styrer dette samfund, i en alvorlig knibe.
Forsvaret af Ryesgade var så stærkt, at politiet ifølge Ole Nørgaard, vicepolitidirektør i København nødig ville storme uden pansrede mandskabsvogne.
Denne og andre omfattende militære løsningsmuligheder ville dog være svære at forklare en københavnsk befolkning, der allerede er godt trætte af kommunens årelange sanerings- og nedskærings-politik.
En anden faktor, der øgede forståelsen for BZerne og dermed gjorde det sværere at rydde kvarteret, var Kim Larsens entre på scenen. Da tænkte mange: Kim Larsen – Midt om natten – BZ.
Endelig har BZernes egen opførsel overfor beboerne – for eksempel tilbød de at hente mad til de ældre beboere – været med til at øge forståelsen for deres kamp.
Det var altså ikke så ligetil for magthaverne at rydde barrikaderne, især da Weidekamps partifæller fra SiD ville skyde penge i et BZ-hus. De ville vise, at det ikke var en konfrontation, men forhandlinger blandt politikerne, der kunne skabe en løsning.
Det er farligt for systemet, hvis folk, der truer den herskende orden, vinder på det, hvis folk, der besætter huse vinder, hvis arbejdere i strejke vinder ved hjælp af fysisk blokade.
Tænk hvis arbejdere en dag besætter fabrikkerne, beboerne overtager ejendommene, elever og lærere overtager skolerne, de ansatte på hospitalerne overtager styringen der. Det ville jo være den rene revolution.
Weidekamp spurgte: “Jamen, hvad ville der ikke ske, hvis alle gjorde som BZ?” Men han kendte selv svaret – og var bange for det.
Se også:
SAA 23: IS mener: Læren af Ryesgade
SAA 23: Hvem var gidslerne i Ryesgade?
SAA 23: Venstrefløj og BZ: Elendig optræden
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed