Socialistisk Arbejderavis
Nr. 233 – 22. september 2004 – side 6
Bush eller Kerry
To sider af samme sag
Elizabeth Schulte
Den amerikanske socialist Elizabeth Schulte fortæller her om forskellen på Bush og Kerry.
For millioner af mennesker i USA, vil det kommende præsidentvalg ikke dreje sig om, hvem man stemmer på, men hvem man stemmer imod.
George W. Bushs regering er frygtet og foragtet af mange millioner af mennesker, og med god grund – dens blodige krig mod Irak såvel som dens konstante angreb på arbejdere og fattige i USA.
Så for mange progressive og venstreorienterede er den overvældende følelse, at man skal stemme på “alle andre end Bush”.
Men den “valgmulighed”, det andet main-stream parti Demokrater-ne tilbyder, ligner mere og mere de Republikanere, som de påstår at være i opposition til.
Demokraten John Kerry stemte for at give Bush bemyndigelse til at gå i krig mod Irak og støttede “the patriot act”, der udhuler borgerrettighederne.
Da Kerry forleden blev spurgt, om han stadig ville stemme for en krig mod Irak med de oplysninger, han nu havde – at der ikke var nogle irakiske masseødelæggelsesvåben osv – sagde han utroligt nok ja.
Demokraterne ses traditionelt som et parti, der repræsenterer arbejdernes, afro-amerikanernes, kvindernes og de homoseksuelles interesser.
Men når de er blevet valgt, lever Demokra-terne sjældent op til deres valgløfter.
Og i John Kerrys tilfælde er ikke engang valgløfterne særlig inspirerende.
Hvad er Kerrys svar til arbejdere, der er bekymrede over den amerikanske økonomis sørgelige tilstand? Flere skattelettelser til firmaerne, bare de lover at bibeholde deres jobs med minimumsløn i USA.
Hvad siger Kerry til antikrigsaktivister, der er imod besættelsen af Irak? Han vil ikke “cut and run” (skære igennem og trække sig ud).
Kerry går ind for at styrke det amerikanske militær ved at øge antallet af tropper rundt om i verden.
Kerry, ligesom Bush, er modstander af ægteskaber blandt homoseksuelle.
Kerrys ynkelige kampagne udstiller den enorme forskel mellem den “officielle” politik og de virkelige bekymringer, der er blandt de arbejdere, der rent faktisk vil stemme.
Når man hører Bush og Kerry tilsyneladende “debattere” tingene, kan man næppe tro, at næsten 1 million gik på gaderne i New York sidste år i protest mod Bushs krig mod Irak – sammen med 10 millioner verden over.
På trods af Kerrys stadig mere højreorienterede kampagne, er store dele af den amerikanske venstrefløj hoppet med på “alt andet end Bush” og støtter Kerry.
Deres angreb har ikke været vendt mod Bush, men mod den uafhængige præsidentkandidat Ralph Nader.
I modsætning til Kerry, er Nader – der vandt næsten 3 millioner stemmer ved præsidentvalget i år 2000 – imod besættelsen af Irak, imod “the patriot act”, for ægteskaber blandt homoseksuelle og har længe været modstander af firmaernes grådighed.
Alligevel har progressive, og oven i købet nogle på venstrefløjen, støttet Kerry, fordi de føler, at risikoen for, at Bush skulle vinde igen, er en for stor risiko at løbe.
De ser helt bort fra, at dagsordenen, Kerry som ”det mindste onde”, ikke adskiller sig særligt meget fra Bush som “det største onde”.
En stemme for Nader er et skridt til at fortælle Demokraterne, at de ikke repræsenterer vore interesser – og at de ikke kan spille nogen rolle i at opbygge den modstand nedefra, som vi har brug for for at kunne gå imod den krigsgale og storkapitalglade dagsorden, som både Republikanerne og Demokraterne har.
Se også:
SAA 234: Bush vs. Kerry: Det falske valg
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed