Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 236 – 24. november 2004 – side 4

Vælt Fogh-regeringen – og kræv en anden politik

Jørn Andersen

Venstre har lige holdt landsmøde og varmer op til valgkamp. Målet er klart: Venstre ønsker folkelig opbakning til borgerlige, nationale værdier, som skal bruges til nye angreb på alt fra social velfærd til demokratiske rettigheder.
Ledende erhvervsbosser har længe krævet dybtgående angreb på løn og pension – en ny 4-års periode for VK-regeringen vil betyde lige netop det. I Venstres principprogram lægger de op til nye krige, som Danmark skal deltage i.

Den udvikling må stoppes. Hovedmålet ved det kommende valg må være at få væltet Fogh-regeringen.
Men desværre gør Lykketoft og Socialdemokraterne stort set, hvad de kan for ikke at være forskellige fra Fogh og Venstre. På ingen af de politiske områder, som har udløst en folkelig debat, stiller de sig i opposition til Fogh-regeringen.

Hvis det fortsætter, risikerer vi at få en gentagelse af det amerikanske valg, hvor Bush kun blev genvalgt, fordi alternativet ikke var til at skelne fra Bush.
Derfor er det nu, der skal lægger pres på Lykketofts socialdemokrater – fx ved at stille klare krav på de områder, hvor der har været en bredere folkelig mobilisering gennem de seneste 2-3 år.
4 gode grunde til
at komme af med Fogh
- og samtidig 4 områder, hvor vi kræver et klart alternativ.

Stop besættelsen af Irak – Træk de danske tropper hjem nu
Fogh-regeringen har gjort Danmark til en del af en ulovlig krig og en barbarisk besættelse. Vi kræver de danske tropper hjem nu.
Socialdemokraterne har hele vejen igennem stemt for dansk deltagelse i krig og besættelse.

Væk med 24-års-reglen
24-års-reglen er kun ét af mange eksempler på regeringens indvandrerfjendske og racistiske politik. Mens andre kan gifte sig, når de er 18, må indvandrere vente til de er 24. Det er umenneskeligt.
Socialdemokraterne vil ikke afskaffe 24-årsreglen.

Bevar Christiania
Regeringen forsøger at indføre privat ejendomsret på Christiania – og vil allerhelst lukke fristaden. Vi kræver, at Christiania bevares under beboernes demokratiske og kollektive kontrol.
Socialdemokraterne har ikke gjort noget for at bevare Christiania for christianitterne.
Uddannelserne for livet – ikke for erhvervslivet
Regeringen er godt i gang med at give erhverslivets topledere kontrollen over det offentlige uddannelsessystem. Regeringen har forsøgt at lyve sig fra, at bevillingerne pr. elev/studerende er faldet. Vi kræver STOP NU for nedskæringer og privatisering af uddannelserne.
Socialdemokraterne vil ikke stoppe denne udvikling.

For et solidarisk alternativ
På alle disse 4 områder har regeringens politik udløst massive fokelige protester. 10.000‘er har protesteret mod Irak-krigen. Et stort flertal i befolkningen mener i dag, at den var forkert. 10.000‘er af uddannelsessøgende har demonstreret mod regeringens uddannelsespolitik. 10.000‘er har demonstreret for at bevare Christiania. Og både indvandrere og indfødte har protesteret mod den forhadte 24-års-regel, i læserbreve, på hjemmesider osv.

Men på alle disse 4 områder ligger det socialdemokratiske alternativ tættere på regeringens politik end på de folkelige protester.

Venstrefløjen skal rejse debatten i fagforeninger, uddannelsesorganisationer, blandt venner, kolleger og medstuderende. Det skal være klart, at når vi siger „Vælt Fogh“, så betyder det også et krav om en anden politik – ellers risikerer vi at Fogh får lov at fortsætte.

Flere artikler fra nr. 236

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 2695 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside