Socialistisk Arbejderavis
Nr. 243 – 2. juni 2005 – side 18
Andrew Murray og Lindsey German; "Stop the War"
Stop the war
Jørn Andersen
15. februar 2003 demonstrerede 2 millioner i London mod den truende Irak-krig. Arrangører af demonstrationen var “Stop the War Coalition“ i samarbejde med CND (anti-atomvåben-kampagnen, som startede i 1960’erne) og MAB, The Muslim Association of Britain.
Men 15. februar var kun toppen af den britiske antikrigsbevægelse. Både før og siden har bevægelsen samlet mange 100.000‘er til protest. Den har organiseret civil ulydighed – ikke mindst blandt studenter og skoleelever. Den har organiseret et “alternativt parlament“, The People’s Assembly, 12. marts 2003 – foruden tusinder af mindre aktiviteter.
Så da op mod 200.000 demonstrerede i London 19. marts i år, var det kun endnu en påmindelse om, at krigsmodstanden vil blive ved med at forfølge Tony Blair og hans venner.
Bogen
Bogen om “Stop the War Coalition“ fortæller “The story of Britain’s biggest mass movement“, som undertitlen lyder. Den er bygget op om en gennemgående historie, skrevet af to af bevægelsens frontfigurer, Andrew Murray og Lindsey German.
Men mindst halvdelen af bogen består af små og større klip, der bryder den gennemgående historie – og det er disse klip, der får bogen til at tegne den mangfoldighed, som er et af bevægelsens vigtige kendetegn.
Klippene er dels masser af billeder fra store demonstrationer og små aktioner. Der er billeder af badges, plakater og løbesedler. Der er et afsnit med digte, collager og andre af de mange kunstneriske udtryk, som enhver virkelig bevægelse inspirerer til.
Og ikke mindst er der langt over 100 kortere bidrag fra bevægelsens aktivister, som på genial vis supplerer hovedhistorien.
Især 2 afsnit har gjort et stort indtryk på mig. Det ene er (selvfølgelig) 15. feb. 2003, hvor de mange små fortællinger fra deltagere og arrangører gør, at man virkelig føler, hvor stort det var.
Det andet er fortællingen om 10.000‘er af skoleelevers civile ulydighed. Man tager sig selv i at klukke af grin, når 10-12-14-årige skolelever, på trods af rektors forsøg på fysisk at låse dem inde på skolen, alligevel formår at slippe fri og deltage i protesterne.
Starten
Til slut lidt om bevægelsens start. “Stop the War Coalition“ startede ikke som en bevægelse mod Irak-krigen. Den startede allerede kort efter 11. september 2001 som en bevægelse mod Bush’ og Blairs “krig mod terror“.
Fra starten var man ikke kun imod krig, men også imod angrebene på demokratiske rettigheder (nu kendt som anti-terrorlove), og man ville bekæmpe enhver form for racistisk tilbageslag. Desuden var solidaritet med palæstinenserne også altid fremtrædende.
På den måde blev “Stop the War Coalition“ langt mere end en pacifistisk bevægelse. Den blev et samlingspunkt for alle, som var imod Bush og Blairs verden. En bevægelse, som har samlet på tværs af religiøse, etniske, kulturelle og til dels også politiske skel.
Som Salma Yaqoob, en af bevægelsens stærke, kvindelige, muslimske ledere, sagde det 19. marts i år: “Vi har bygget en stor bevægelse, som siger, at det, der forener os, er vigtigere end det, der skiller os.“
Det var med det afsæt, at bevægelsen nåede én af sine måske største bedrifter: At inddrage store dele af den muslimske befolkning, som Bush og Blair ellers havde tiltænkt rollen som passive syndebukke. Men den historie må I selv læse i bogen.
Jørn Andersen, Aktiv i Nej til krig
Stop the War
af Andrew Murray og Lindsey German
Bookmarks, London
275 sider, stort format
Kan købes for kr. 200,-
www.modstand.org
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed