Socialistisk Arbejderavis
Nr. 247 – 14. oktober 2005 – side 3
Muslimer: Vor tids jøder
Jørn Andersen
“Hvorfor er I så optaget af at forsvare muslimer?” Sådan spørger folk ofte, når Socialistisk Arbejderavis igen har haft en artikel om islamhetz, eller når vi argumenterer for, at muslimer skal sikres en plads i bevægelsen mod krig og imperialisme.
Ved sidste folketingsvalg stod der på den ene af vore to landsdækkende plakater: “Stop hetzen – Muslimer er vor tids jøder“. Og ved det kommende kommunalvalg vil vi ligeledes lægge stor vægt på at sige nej til kvoter, tvangsfordanskning osv.
Men er islam ikke reaktionær? Og burde vi ikke først tage 117 forbehold, i stedet for så ensidigt at forsvare muslimer?
Nej! Islamhetzen gør muslimer til syndebukke – men sigtet med hetzen er at ramme os alle. Derfor må socialister melde klart ud og have klare argumenter.
Socialister kæmper for frihed
Og derfor kæmper vi naturligvis også mod undertrykkelse af religiøse mindretal. Når stat, regering, folketing og medier blæser til samlet angreb på muslimer, så må socialister råbe højt og forsvare muslimers ret.
Ikke kun retten til at eksistere uantastet, men også retten til ikke at blive udsat for diskrimination, retten til at have steder til at udfolde deres religion, begrave deres døde osv. Det handler også om retten til at blive behandlet lige, og ikke som et tal i en statistisk, hvor man kan blive til en del af en “kvote”.
Det er ikke antallet af muslimer, indvandrere eller to-sprogede, der er problemet fx i skolerne. Det er nedskæringer, nedslidning, disciplinering og mangel på ressourcer.
Nej til syndebukkepolitik
Men der er jo ikke mangel på ressourcer – så snart vi kigger på, hvad direktører og bosser af enhver art jonglerer rundt med. Men de må absolut ikke bruges til velfærd. De skal jo “forbedre konkurrenceevnen”.
For at undgå at bruge ressourcerne på fx at forbedre skolerne, så gør man i stedet muslimer til problemet. Og man spiller på folks usikkerhed over for en religion og en levevis, som man ikke er vokset op med og ikke kender.
Men muslimhetzen er vendt mod os alle. Da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for et par år siden skulle forklare det geniale i, at indvandrere skulle have en særlig lav “indslusningsløn”, spurgte en journalist: “Hvorfor indfører I det så ikke for alle?”
Hr. Frederiksen mumlede noget om, at det nok ikke var politisk muligt i øjeblikket – underforstået: “Men det håber vi på, vi kan senere.”
Et andet eksempel er den berygtede terrorlovgivning. Den er på ingen måde egnet til at forhindre terror. I stedet har man forsøgt at bruge den mod en lystfisker på Esbjerg havn, mod Greenpeace og mod foreningen Oprør. I hvert fald de to sidste eksempler viser, at regeringen vil bruge alle midler til at lukke munden på sine kritikere.
“Syndebuk” betyder, at man bortleder opmærksomheden fra de reelle problemer. Derfor siger vi nej til syndebukkepolitik, så vi kan få fokus på løsninger, der gavner almindelige arbejdere, studerende, pensionister osv. Uanset om de er muslimer eller ej.
Muslimer er særligt ramt
Alle indvandrere, flygtninge, tosprogede osv. er hårdt ramt af regeringens racisme og nedskæringer. Men muslimer er derudover også ramt på “identiteten”.
De bliver gjort til syndebukke for alverdens ondskab. Så snart en muslimsk gruppe et eller andet sted i verden har gjort noget angribeligt, stilles der straks krav om at “det muslimske samfund” må tage afstand.
Regeringen arbejder på, at “fremmede” skal aflægge trosbekendelse til “kristne værdier”. Det er endnu ikke gennemført – måske af den grund, at det vil være svært at finde et værdisæt som er fælles for direktøren i Rungsted og rengøringsassistenten på Vesterbro. Alligevel stilles kravet om “værdi-bekendelse” jævnligt af medier og politikere.
Den form for hetz og forfølgelse er man ikke udsat for, hvis man som “nydansker” er kristen, hindu, buddhist eller ateist.
Det er derfor ikke godt nok at sige, at venstrefløjen ikke skal snakke om religion.
Hvis vi skal stille folk lige, så må vi starte med at bekæmpe hetzen mod muslimer. Er det fx at “stille lige”, hvis vi ikke kan se forskel på den danske statskirke, som har hundreder af solide bygninger landet over med ansatte tjenestemænd, der er integreret i statens administration (fx af alle nyfødte) – og så muslimske eller andre trossamfund, som oftest mødes i usle omgivelser?
Ikke kun en demokratisk pligt
Forsvaret for muslimer som beskrevet indtil nu vil mange humanister være enige med os i. Men det er for os ikke kun en demokratisk pligt at bekæmpe muslim-hetzen.
Som socialister har vi en særlig pligt til at gøre kampen mod islam-hetzen til en del af en fælles kamp mod systemet. I stedet for at skubbe muslimer væk og overlade dem til reaktionære kræfter, må venstrefløjen stå sammen med muslimer.
I virkelighedens verden er de færreste muslimer reaktionære. Mange muslimer bekymrer sig om de samme ting som socialister: Imperialismen, undertrykkelsen af de demokratiske rettigheder, uligheden i samfundet, miljøet osv.
De eneste der har gavn af at muslimer er adskilt fra vestrefløjens kamp er Bush, Fogh og deres venner.
Men i virkeligheden skal venstrefløjen gøre meget lidt for at stoppe denne splittelse. Vi skal lade være med at stille forhåndsbetingelser, som vi ikke ville stille til andre.
Det er bemærkelsesværdigt, hvor forskellig reaktionen er, hvis man fx til en demonstration foreslår en dansk præst som taler (“fint, det udtrykker bredde”), eller hvis man foreslår en muslimsk imam (“er han nu til at stole på?”).
Der er kun ét område, hvor muslimer skal behandles forskelligt: Venstrefløjen skal være klar og entydig i sin fordømmelse af muslim-hetzen. Mange muslimer er af gode grunde vant til at forvente det værste af repræsentanter for danske institutioner og organisationer. Den skepsis kan kun overvindes, hvis socialister er klare i mælet.
En ny venstrefløj
Muslimer kan vindes til socialisme og anti-imperialisme ligesom alle mulige andre. Og hvis venstrefløjen skal blive en stærkere kraft, skal den både kunne skabe fælles bevægelser sammen med muslimer, men også rekruttere mange af dem til socialistisk organisering.
Det skal vi ikke kun, fordi muslimer faktisk udgør et betydeligt og synligt mindretal i den danske befolkning. Men det skal vi især, fordi det er en af måderne, hvorpå venstrefløjen kan få en bredere social sammensætning. Muslimer tilhører nemlig altovervejende arbejderklassen eller er fattige studerende. Kun ganske få tilhører mere privilegerede lag af erhvervsfolk, politikere eller er kendt i medierne.
Men samtidig er det også en udfordring til en venstrefløj, som ofte ser verden opslippet i en “faglig” verden, en “parlamentarisk” verden, en “bevægelses-verden” osv.
Kampen mod muslim-hetz handler om alle disse ting: Om imperialisme og racisme, om velfærd og demokrati, om socialisme eller kapitalisme.
Og dermed handler det også om at tage stilling. Vi vil have en venstrefløj, som altid er solidarisk med de svage og forfulgte i samfundet. En venstrefløj, som er klart imod stat og undertrykkelse. En venstrefløjen, hvis visioner om en anden verden omfatter hele den mangfoldighed af mennesker, som kapitalismen i dag undertrykker.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed