Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 256 – 17. maj 2006 – side 11

Enhedslistens årsmøde over for store udfordringer

Stor selvtillid – men er det nok?

Jørn Andersen

Enhedslistens årsmøde kunne næsten ikke være holdt på et bedre tidspunkt. Ikke blot er EL gået markant frem ved de seneste folketings- og kommunalvalg og har næsten fordoblet sit medlemstal på 1½ år. Årsmødet fandt også sted lige før de formentlig største mobiliseringer blandt fagforeninger og uddannelsessøgende i nyere tid.


Selvtillid
Så selvtilliden var i top. Den blev ikke mindre, da en meningsmåling op til årsmødet viste, at 14 pct. af befolkningen overvejer at stemme på Enhedslisten.
Årsmødet trak linierne klart op: “Der er råd til velfærd. Foghs indgreb skal stoppes. 17. maj er ikke en afslutning, men begyndelsen på endnu mere modstand,“ lød det igen og igen.
Årsmødet afspejlede klart, at den anti-kapitalistiske venstrefløj står over for udfordringer, der kan gøre den til et alternativ for langt flere end de godt 3 pct. af befolkningen, der hidtil har bakket op om Enhedslisten. “Vi skal være store,“ sagde Rune Lund med rette.
Til gengæld var det ikke specielt klart, hvordan alle disse nye udfordringer skulle tackles.

Organisation
En af diskussionerne handlede om ELs organisation og de mange nye medlemmer. Specielt i mange større afdelinger er det ikke lykkedes at gøre ret mange af de nye medlemmer aktive. Afdelinger, som har fået 50-70 eller 100 nye medlemmer, har kun fået ganske få af dem med i aktiviteter eller på møder.
Og årsmødet gav desværre ikke ret mange svar på, hvordan det problem kan løses. Nogle resignerede: “Mange ønsker kun at være støtte-medlemmer.“ – hvilket utvivlsomt er rigtigt. Men mange andre vil gerne mere end det, hvis de bliver kontaktet til meningsfyldte aktiviteter, som fx 17. maj. En opgave som kræver et langt mere kritisk kig på, hvordan afdelingerne fungerer, end årsmødet var i stand til.

EL og bevægelsen
EL har i flere år haft store problemer med at finde sine ben i forhold til bevægelserne mod krig, racisme og nyliberalisme. Rigtigt mange af ELs medlemmer er aktive i disse bevægelser, men det diskuteres kun i ringe grad, hvordan bevægelserne skal udvikle sig – “det er op til bevægelserne selv“.
Men de fleste bevægelser indeholder både strømninger, som vil udfordre magten, og strømninger, som kun vil bruge bevægelserne som støtte til parlamentariske manøvrer. EL kunne, med en klarere politik for bevægelsernes udvikling, gøre fx anti-krigs-bevægelsen langt større og mere dynamisk.
17. maj illustrerer dette endnu tydeligere: EL har end ikke samlet sine faglige folk til diskussion af krav og kampformer. Alle var enige om, at kampen fortsætter efter 17. maj, men spørgsmålet om hvordan forblev ubesvaret.

Den skærpede kamp mod Fogh vil presse på, at diskussionerne om organisation, om bevægelsen og om ELs faglige og politiske mål færtsætter. Heldigvis er det langt nemmere at ændre kurs, når man har medvind.
ELs arbejdsplan satte især fokus på kampen for velfærd og mod krig og racisme samt på fortsat diskussion om organisationens udvikling. Der er langt større sammenhæng mellem ELs prioriteringer og bevægelsens udvikling end tidligere.

Se også:
SAA 256: Det mener vi: Enhedslisten som alternativ
SAA 256: Teori for bevægelsen: 18% er socialister

Flere artikler fra nr. 256

Flere numre fra 2006

Se flere artikler om emnet:
Enhedslisten

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 4493 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside