Socialistisk Arbejderavis
Nr. 258 – 16. august 2006 – side 2
Velfærdsforlig fyldt med forringelser
Poul Erik Kristensen
Regeringens og socialdemokraternes velfærdsforlig er fyldt med forringelser, der rammer de dårligst stillede
Flere end 100.000 på gaden d.17. maj samt elevernes og de studerendes aktiviteter gennem hele foråret satte sit tydelige præg på indholdet af den velfærdsreform, som de borgerlige og socialdemokraterne indgik i sommerferien.
Det er vigtigt at notere sig, fordi det viser, at det nytter at kæmpe mod forringelser.
Men selvom de værste tidsler er fjernet eller beskåret, er der masser af ukrudt tilbage i velfærdsforliget.
Forliget indeholder især en forringelse af efterlønnen, folkepensionen, for folk på overførselsindkomst og på uddannelserne.
Efterlønsalderen hæves gradvis til 62 år med ½ år ad gangen fra 2019 til 2022. Samtidig hæves folkepensionsalderen gradvist til 67 år med ½ år ad gangen i perioden 2024 til 2027.
Aftalen indeholder også en automatisk reguleringsmekanisme, der fra 2025 yderligere hæver efterløns- og pensionsalderen med ½ eller et helt år, hvis middellevetiden på det tidspunkt er steget.
Kortuddannede
Forringelserne rammer først og fremmest de kortuddannede, de nedslidte og de økonomisk dårligt stillede, idet omkring 2/3 af efterlønsmodtagerne er kortuddannede, og når man ved, at de kortuddannedes levetid stiger væsentligt langsommere end de højtuddannedes, er det de ufalærte, der må betale. Kort sagt skærer forliget væsentlig mere af den kortuddannedes end den længere uddannedes otium.
Folk på dagpenge og kontanthjælp rammes også af forliget.
Tvangsaktivering i ligegyldige job, massive løntilskud til private virksomheder og mere pisk er nøgleordene, når det gælder indsatsen mod arbejdsløsheden.
Problemet er åbenbart ikke, at virksomhederne ikke står til rådighed for omkring en halv million danskere. Nej, de borgerlige og socialdemokraterne mener grundlæggende, at det er den enkelte arbejdsløse, der er problemet.
Regeringen kom heldigvis ikke igennem med en forkortelse af dagpengeperioden. Til gengæld bliver der mere og hurtigere tvangsaktivering, mens det fremover bliver stort set umuligt at få uddannelse med dagpenge, da man fremover højst kan få seks ugers uddannelse, hvis man da ikke lige kommer ind under katagorien: veluddannet.
Modsat de ufaglærte kan de fremover få to års dagpenge på uddannelse. Der er i princippet ingen betingelse for uddannelsen – men hensigten er, at man kan tilbyde f.eks. en kommunikationsmedarbejder en social- og sundhedsuddannelse frem for aktivering.
Med øget aktivering følger også øget løntilskud. Det betyder, at virksomhederne kan spekulere i at ansætte folk med tilskud frem for at ansætte folk på normale vilkår. Der er altså lagt op til endnu et flow af skattepenge i lommerne på de private og undergravning af vilkårene for det ordinære arbejdsmarked.
Videregående uddannelser
For de videregående uddannelser betyder forliget, at de unge skal hurtigere gennem uddannelsesmøllen. Hurtigt i gang – og hurtigt færdig. Slut med den personlige frihed.
Det skal ikke længere være op til den enkelte at bestemme, hvad der er bedst for vedkommende. Forliget øger endvidere de sociale forskelle ved at favorisere dem, der har høje karakterer og er afklarede om deres uddannelsesvalg. Forliget øger den sociale ulighed og forstærker den sociale arv.
Elevprotesterne i foråret mod fjernelse af 10. klasse bar frugt. 10. klasse fortsætter – men med forringelser.
Regeringen har hele tiden ønsket at afskaffe 10. klasse, så flertallet af de unge i stedet ville starte direkte på en ungdomsuddannelse.
Men fremover målrettes 10. klasse de elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring.
Konsekvensen er, at alle ikke nødvendigvis længere vil have ret til at gå i 10. klasse, og 10. klasse kan reelt blive reduceret til et specialtilbud for unge med problemer i forhold til skolen.
Også produktionsskolerne, som hidtil har været et frirum, hvor skoletrætte elever og elever med sociale vanskeligheder i eget tempo kunne få lyst og mod til et arbejde, et socialt tilbud eller en uddannelse, skal ændres og effektiviseres. Det kan betyde, at nogle elever ikke længere kan følge med og derved falder helt uden for uddannelsessystemet.
Også på de videregående uddannelser er hurtighed nøgleordet.
Optagesystemet skal i endnu højere grad tilgodese unge med høje karakterer. Hvis man starter på en uddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse, bliver ens gennemsnit ganget med 1,08.
Konsekvensen er, at ældre studerende får sværere ved at komme ind. Ligeledes betyder det, at unge med et højt snit kan fjumre lige så mange år, som de vil. Forliget favoriserer således unge med høje snit. Det bliver særlig usmageligt, når man ved, at der er sammenhæng mellem karakterer og social baggrund. Forliget vanskeliggør altså, at børn fra uddannelsesfremmede hjem kan komme ind på en videregående uddannelse.
Der indføres også bindende tidsbegrænsning på specialet. Hvis man er over et halvt år om sit speciale, tæller det som et eksamensforsøg, og man kan derefter ikke aflevere specialet. Man skal i stedet aflevere en ny problemformulering, der skal ligge inden for emneområdet, og derfra gælder en afleveringsfrist på tre måneder.
For at sikre sig, at stramningerne bliver effektueret, fjerner man taxametertilskuddet til langsomme studerende. Fremover må man højst bruge et år ud over den normerede tid.
Konsekvensen er, at universiteterne ikke har forpligtelser over for studerende, der er længere om deres uddannelse.
Det kan betyde, at de studerende ikke længere må deltage i undervisning eller vejledning.
Det rammer også særligt studerende fra uddannelsesfremmede hjem. Men det rammer også studerende, der bruger år på at kvalificere sig sideløbende på arbejdsmarkedet, og det rammer dem, der involverer sig i studenterpolitik og derfor bliver forsinket i studierne.
Billedtekst
Flere end 100.000 på gaden d. 17. maj satte sit tydelige præg på velfærdsreformen
Se også:
SAA 258: Interview med Lars Grenå, faglig sekretær i PLS: – Husk at velfærdsforliget endnu ikke er vedtaget
SAA 258: Interview med Anders Olesen om 2. septemberkonferencen: Startskud til en ny politisk udvikling
SAA 258: 2. september velfærdskonferencen: Ja til udvikling – nej til afvikling
SAA 258: Den militante kant: Drop snakken, begynd at kæmpe
SAA 258: Velfærdskamp i Roskilde
SAA 258: Enhedslisten har ordet - København: Den sorte skole og nedskæringer
SAA 258: Enhedslisten har ordet - Odense: En stadigt ringere kommunal økonomi
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed