Socialistisk Arbejderavis
Nr. 258 – 16. august 2006 – side 3
Interview med Lars Grenå, faglig sekretær i PLS
– Husk at velfærdsforliget endnu ikke er vedtaget
Jakob L. Krogh
Socialistisk Arbejderavis har talt med Lars Grenå, faglig sekretær i PLS, Pædagogstuderendes LandsSammenslutning, og medarrangør af velfærdskonferencen 2. september. Om konferencen, hvorfor den er afgørende, og hvad der kan og bør blive resultatet af den.
Lars Grenaa, faglig sekretær i Pædagogstuderendes LandsSammenslutning
Hvad handler konferencen 2. september om?
– At alle, der har en interesse i et bedre velfærdssystem, mødes 2. september for at diskutere, hvordan vi får bedre velfærd. Konferencen er en direkte forlængelse af demonstrationerne 17. maj og kampene i foråret for at stoppe velfærdsreformen. Det velfærdsforlig, der blev indgået, er ikke godt nok. Derudover rammer de kommunale budgetter og finansloven, ser det ud til, også velfærden hårdt med mange nedskæringer.
Hvem rammer velfærdsreformen, hvordan rammer den studerende, hvorfor er PLS med?
– Den rammer alle borgere, der ikke er født med en guldske i munden, fordi der kommer mindre velfærd. Og når der samtidig kommer privatiseringer, bliver velfærden kun for de rige. Primært rammer den studerende ved, at det arbejdsmarked, de kommer ud til, bliver mere råt, og man skal arbejde længere.
Nu er velfærdsforliget indgået, hvordan kan konferencen være med til at ændre ved forliget?
– Det lykkedes jo at få nogle dele taget ud af forliget ved hjælp af de protester, der var i foråret. Hvis man kunne genskabe nogle af de protester, der var før sommerferien, og gøre dem endnu støre, så burde man kunne presse dem til at opgive deres planer. Samtidig skal man huske, at velfærdsforliget ikke er vedtaget i Folketinget endnu.
Vil en ny stor demonstration være nok, og hvordan kan man ellers presse politikerne?
– Om en demonstration i sig selv vil være nok, afhænger af, hvor stor den er. Man kan sige, at noget af det, man så efter den store demonstration, nemlig universitetsbesættelser, ville, hvis det blev kombineret med en politisk strejke, godt kunne tvinge politikerne til ikke at gennemføre velfærdsforliget. Men det kræver, at bevægelsen er klar til det.
Hvad gør man fra konferencens side for at give plads til de aktivister, der deltog 17. maj, og lade deres ideer sætte den politiske dagsorden?
For det første er alle, der har været involveret i 17. maj-bevægelsen, inviteret. Derudover er der lagt op til to former for diskussion ude i grupper: den ene omkring det politiske og den anden omkring, hvad skal der ske efter konferencen, og hvordan kampen skal føres videre lokalt og på nationalt plan.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe