Socialistisk Arbejderavis
Nr. 259 – 6. september 2006 – side 3
Roskildes kommunalt ansatte i oprør
Jeppe Krommes-Ravnsmed
Den 28. august demonstrerede hundredvis af mennesker foran rådhuset i Roskilde. De mere end 700 fremmødte mennesker protesterede over udsigten til massive besparelser på næsten alle kommunens velfærdsområder til næste år.
Den 28. august demonstrerede hundredvis af mennesker foran rådhuset i Roskilde mod kommunens spareplaner. Se mere på www.roskildemodbesparelser.dk
Der var blandt andet mange pædagoger, lærere, hjemmehjælpere, forældre og børn til stede ved demonstrationen, hvor der blev holdt radikale taler og snakket om arbejdsnedlæggelser som det næste skridt i kampen. Målet er at presse det røde flertal i Ny Roskilde Kommune til at lave et budget uden nedskæringer. På politikernes budgetseminar, fra den 30.-31. august, fandt partierne, hårdt presset, pludselig 50 mio. kr. mere til næste års budget.
Det betyder, at ældreområdet og lukning af en folkeskole og en fritidsklub går mere eller mindre fri. Dette fik fredag den 1. september Roskilde Avis til skrive, at den økonomiske krise er afblæst i kommunen. Dette er en klar forvridning af kendsgerningerne.
Der er stadig udsigt til store fyringsrunder af folkeskolelærere, pædagoger og HK’ere. Rammebudgetterne for de respektive områder bliver måske forbedret en smule, så man kun skal spare et par procent. Men arbejdspresset er i forvejen stærkt kritisabelt.
Folk føler, at smertegrænsen nu er nået. Og så er det for så vidt ligegyldigt, om der skal spares 1 eller 5 pct. Ved kommunalvalget sidste år blev der lovet forbedringer af velfærden. Disse løfter vil vi holde det røde flertal op på. Onsdag den 6. september er der stormøde for alle offentligt ansatte i Ny Roskilde Kommune.
Her skal de næste skridt besluttes. Fra flere arbejdspladser lyder der opfordringer til strejke. Et netværk af tillidsfolk og ansatte på daginstitutioner, skoler og plejepersonale er ved at blive dannet.
Hvis opfordringen til strejke vinder opbakning på stormødet, vil et sådant netværk være afgørende for at kunne bære arbejdsnedlæggelserne igennem uden om fagforeningstoppen.
En arbejdsnedlæggelse vil kunne lægge maksimalt pres på de lokale politikere, og samtidig vil det være en kraftig inspiration for de kæmpende rundt omkring i landet. De landsdækkende fagforbund må gå foran og samle protesterne.
Men indtil dette sker, opfordres der til, at der dannes en national tillids¬mandsring. Denne må sørge for, at de lokale fagforeninger koordinerer deres kampagner og spreder kampene ud til hver en krog af landet. Den må lægge pres på de landsdækkende fagforbund for at gennemtvinge en 24 timers generalstrejke med trussel om optrapning.
Jeppe Krommes-Ravnsmed er medlem af FOA-Roskilde og af Socialistisk Standpunkt
Se mere på www.roskildemodbesparelser.dk
Se også:
SAA 259: Velfærd til alle
SAA 259: Kamp om velfærden i Århus: Skrot sparekataloget
SAA 259: Odense slagter velfærden
SAA 259: Roskildes kommunalt ansatte i oprør
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe