Socialistisk Arbejderavis
Nr. 261 – 18. oktober 2006 – side 15
Interview med Mungeth Nasser og Ibrahim Wahid fra GUOE
Irakiske sikkerhedsstyrker er “døde soldater“
Jørn Andersen
Inden Mungeth Nasser og Ibrahim Wahid tog tilbage til Basra fik vi en snak om situationen i Iraks sydlige provinser.
Mungeth og Ibrahim sammen med Lene Junker og Jaleh Tavakoli fra Nej til krig.
I marts 2005 var I med til at smide A.P.Møller/Mærsk ud af Khor al Zubeir, en af havnebyerne nær Basra. Hvordan gik det for sig?
Det var havnearbejderne og deres fagforening, som råbte om hjælp. Mærsk kontrollerede havnen og behandlede arbejderne dårligt. Og de var der for at transportere militært udstyr til amerikanerne.
Ved hjælp af fysiske blokader forhindrede vi dem i at komme ind i havnen. Både havnearbejdere og funktionærer i havnen stod sammen. Vi delte løbesedler ud og holdt på den måde andre væk.
Ret hurtigt trak Mærsk sig tilbage. Hvis ikke de havde gjort det, var de helt sikkert blevet angrebet militært af militserne.
Kort efter led et af de amerikanske selskaber samme skæbne.
Hvordan er sikkerhedssituationen i Basra? Vi hører om mange angreb på koalitionsstyrkerne?
I Basra og generelt i de sydlige provinser er der relativt fredeligt for civile. Der er sjældent religiøst motiveret vold.
Angrebene på besættelsesstyrkerne bliver ofte udløst af, at de bryder ind og ransager fx Sadr-militsens eller andre organisationers kontorer. Sadr-militsen svarer så igen med fx vejside-bomber, og andre, mindre grupper slutter sig til dem. Hvis ikke de religiøse ledere griber ind, kan det fortsætte i lang tid.
Opfatter I den civile og den militære modstand mod besættelsen som to sider af samme sag, eller er det en modsætning?
Det er to sider af samme sag. Men man er nødt til at skelne mellem fx Sadr-militsen, som er med folket, og nogle af de mindre militser, som mest kæmper for de magtpositioner, de fik under det magtpolitiske tomrum efter invasionen – og som ofte kæmper indbyrdes.
Amerikanerne er bange for Sadr-militsen – som man fx kunne se i Najaaf i 2004. De angriber ikke selv Sadr-militsen, men sætter de irakiske såkaldte sikkerhedsstyrker til det. Derfor bliver de irakiske sikkerhedsstyrker også kaldt “døde soldater“ – de får en høj betaling, men kun få af dem overlever ret længe.Vi betragter dem ikke som irakere, men som landsforrædere.
Se også:
SAA 261: Kirkmand-initiativ mod Irak-krig: Giv Fogh mere modstand
SAA 261: The Lancet: 655.000 irakere døde som følge af krigen
SAA 261: Ny bog på gaden: Johan Kirkmand: “Dræbt i krig“
SAA 261: Mellemøsten: Bush fanget i Irak-krigens kviksand
SAA 261: Klart budskab fra irakiske faglige ledere under deres besøg i Danmark: Træk de danske tropper hjem fra Irak!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed