Socialistisk Arbejderavis
Nr. 263 – 6. december 2006 – side 2
Det mener vi
Hvad skal afløse Fogh?
Fogh står i problemer til halsen. Uanset om meningsmålingerne handler om ulighed, Irak eller flertallet i Folketinget, så er han i mindretal.
Med rette får Fogh og hans regering skylden for, at kræftpatienter ikke får stråling, antallet af elever vokser i gymnasieklasserne, og at velfærden smuldrer. Selv det nye propagandaprogram, kaldet Kvalitetsreformen, er kommet i modvind, fordi det lægger op til brugerbetaling.
Det er modstanden og det blodige kaos i Irak, som har presset Fogh. Men det er velfærdskampene i 2006, som for alvor har sat Fogh og hans regering under pres.
Det rejser spørgsmålet om, hvem og hvad der skal stilles op som alternativ til Fogh. Ingen er vel i tvivl om, at det eneste realistiske alternativ til Fogh er Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt. Men det betyder jo ikke automatisk en anden politik eller mere indflydelse til venstrefløjen.
For ønsket om at slippe af med Fogh handler ikke blot om hans fjæs, men om den nyliberalistiske, imperialistiske og racistiske politik, han står for. Et reelt alternativ handler med andre ord om at slå den streg i sandet, hvor man begynder at rulle Foghs politik tilbage og påbegynde progressive reformer.
SF har forstået signalet. De vil binde Socialdemokraterne op på at være et alternativ sammen med SF. SF vil meget gerne med i en regering. Så meget, at SF’s formand Villy Søvndal har indgået en politisk aftale med Socialdemokraterne, hvor de eneste konkrete forandringer er en afskaffelse af starthjælpen for flygtninge, og en ulandsbistand der igen skal op på 1 procent.
Hensigtserklæringer
Derudover er aftalen fyldt med hensigtserklæringer. Ikke et ord om tropperne i Irak og Afghanistan. Ikke et ord om efterlønnen eller de riges friværdi. Ikke et ord om 24-årsregel eller oprindelseslandskravet. Ikke et ord om miljøpolitikken eller erhvervslivets styring af uddannelsessystemet. SF har solgt politikken til fordel for en mulig ministertaburet og tilfredsstiller ikke de krav og forventninger, som bevægelsen har.
Velfærdsbevægelsen har skabt et politisk skifte, så der nu kigges frem mod et regeringsskifte. Der diskuteres i fagbevægelsen og i studieorganisationerne om alternativer, og ofte snakkes der om at tage ved lære af den norske model.
I Norge skabte store dele af fagbevægelsen, Attac og velfærdsinitiativerne et pres fra neden om nogle basale krav til forbedring af velfærd, imod privatisering, tropperne ud af Irak og en solidarisk ulandspolitik. Kombineret med, at de norske socialdemokrater havde indset, at den nyliberale kurs ikke ville give dem regeringsmagten tilbage, skabte dette en rød valgsejr på et antiliberalt grundlag.
Det ser vi gerne gentaget i Danmark. Men det kræver et opgør med Helle Thorning-Schmidts nyliberale kurs, ikke at man som SF accepterer den.
Det forudsætter, at fagbevægelsen og studieorganisationerne kaster sig ind i at skabe en bevægelse fra neden, som kan presse socialdemokraterne til venstre, fastholde SF på sin politik og bringe Enhedslisten frem som den antikapitalistiske pressionsgruppe i Folketinget. Det, der skal afløse Fogh, er de politikere som vil gennemføre kravene fra velfærdsbevægelsen, krigsmodstanden og humanisterne.
Se også:
SAA 263: Foghs kvalitetsreform: Kvalitet som discountvare
SAA 263: Avler Fogh socialister?
SAA 263: Danskernes syn på straf
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed